Fastelavnsboller: wienerbrød med hindbærskum og vaniljecreme

Sponsoreret

Fastelavnsboller-wienerbrødFastelavnsbollerFastelavnsboller

Jeg har længe været på udkig efter et rigtig lagkagefad. Altså et gennemsigtigt glas et. Ikke at det er er mere rigtigt lagkagefad end alle mulige andre slags, men det har stået på ønskelisten længe, og jeg synes det har været svært at finde. Men det lykkes til sidst, hos Cellbes faktisk. Fundet af det helt rigtige lagkagefad måtte selvfølgelig straks fejres med en omgang bagning. Valget faldt på fastelavnsboller. Ikke dem vi plejer at bage, men dem af wienerbrød med hindbærskum og vaniljecreme, ligesom hos bageren. Mums de blev gode og tilmed fandt jeg ud af at wienerbrød slet ikke er så kompliceret at lave. Takket være youtube videoer 🙂

Opskrift på fastelavnsboller: wienerbrød med hindbærskum og vaniljecreme

16 styk 

Wienerbrød

25 gram gær

2 dl lunt mælk

6-8 dl hvedemel

1/2 dl rørsukker

50 gram blødt smør

1 æg

1 knivspids salt

300 gram koldt smør (skal bruges til udrulning)

1 æg til pensling

 

Remonce

50 gram smør

50 gram sukker

50 gram marcipan

 

Vaniljecreme

4 dl sødmælk

1 dl rørsukker

1 æggeblomme

1 vaniljestang

2 spsk maizena majsstivelse

 

Hindbærskum

1/2 liter piskefløde

Friske hindbær eller marmelade (cirka 3/4 spsk marmelade, men smag til)

 

Glasur

Flormelis

Vand

Eventuelt pastafarve

 

Step 1: lav vaniljecreme

Skrab vaniljekorn ud. Sukker, vaniljekorn samt maizena piskes sammen med ca 1 dl mælk. Tilsidst piskes æggeblommen i.

Varm de resterende 3 dl mælk op, eventuelt med den tomme vaniljestang. Når mælken koger tilsættes de andre ingredienser. Lad cremen koge igennem ganske kort. Du kan mærke at den tykner. Hæld i en kold skål og afkøl inden brug.

 

Step 2:

Rør gæren ud i den lunkne mælk. Endelig ikke for varm, så den dræber gæren. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen let. Den må ikke være for klistret, ej heller for tør. Tilsæt mel til den har et god konsistens, hvor den kan arbejdes med. Lad dejen hæve en halv time.

Find 300 gram koldt smør og saml til en klump. Kom mel på bordet og smørret. Bank smørret flad med en kagerulle. Fold sammen til en firkant igen. Tilsæt mere mel og fortsæt til smørret har sammen konsistens som dejen.

Rul dejen ud på et meldrysset bord, så den ikke klistre fast. Læg den flade smør ovenpå dejen og fold dejen ind over. Se billede.

tempimageforsave

Vend samlingen nedad og tryk dejen flad. Rul herefter dejen ud i en firkant. 3 x så lang som bred. Vær ret præcis – også med den firkantede form. Fold herefter dejen i tre lag. Se billede.

tempimageforsave

Vend dejen og gentag to gange. Dvs rul ud og fold i tre lag to gange mere.

Når det er gjort rulles dejen ud i 40 x 40 cm og dejen dejen i 16 stykker. Det gøres lettest med en pizzaskære. Skær dejen på midten og del herefter de to strimler over igen. På begge led af dejen. Det giver 16 stykker.

Kom cirka 1 tsk remonce på hver firkant. Fold enderne ind over remoncen og saml kanterne. Læg på bageplade med bagepapir med samling nedad.

tempimageforsave

Lad hæve i cirka en 1/2 time og bag herefter ved 200 grader (alm) ovn i 12-15 minutter. Husk at holde øje. Pludselig bliver de mørke. Lad køle helt af.

 

Step 3: saml fastelavnsboller

Pisk fløden til skum og smag til med hindbær.

Glasur laves ved at blande flormelis og en lille smule vand. Gerne en tyk en, så løber den ikke så let.

Del wienerbrødsboller. Jeg bruger tyl og pose til at fordele flødeskum med, så det får et pænt mønster. Kom skummet i en cirkel rundt på bollen og kom en klat vaniljecreme i midten. På med låg og kom en klat glasur på toppen.

Fastelsvnsbolle

Lagkagefaddet fåes hos Cellbes

tempimageforsave

 

Find også opskrift på // gammeldags fastelavnsboller // Toffifee cheesecake // Toblerone cheesecake // Nutella boller // Spinat boller // Squash boller med spinat //

Follow:
Share:

2 Comments

  1. Gustavo Woltmann
    5. februar 2017 / 3:29 pm

    Gud ja, det er snart fastelavn. Det havde jeg glemt!

    Gustavo Woltmann

  2. Gitte
    8. februar 2017 / 9:37 am

    Kan man lave selve “bollen” dagen før?
    Mums de ser vildt gide ud… 😊

Leave a Reply


Looking for Something?