Mad i fad – ris med bacon og grøntsager

5.0 from 1 vote
Ris med bacon og grøntsager

Ris med bacon og grøntsager. Det lyder så simpelt og det er jo også lige hvad det er. Men smagen er altså lige i skabet. Og hvem kan egentligt ikke bruge opskrifter i sin samling, som tager 5 minutter og forberede og dernæst nærmest passer sig selv. Jeg ved i hvert fald at jeg kan.

Ris med bacon og grøntsager

Kender du mad i fad? Hvis ikke så lad mig hurtigt introducerer. Egentligt handler det blot om at alle ingredienserne kommes i et fad‚ hvor de tilberedes. Ingen stor opvask, ingen lang forberedelsestid. Ja faktisk er konceptet det samme som one pot – altså bare i et fad i stedet. I kategorien aftensmad kan du her på mit site NannaPretzmann.dk finde en hel del opskrifter på aftensmad. Til fælles har de alle at de er børnevenlige og hurtige at lave – for helt ærligt har jeg ikke timevis at bruge i køkkenet hver aften, selvom det kunne være lækkert.

Hvis du er til pasta, så kan jeg anbefale dig at prøve denne toplækre pestopasta med burrata – det bliver vist ikke lettere at lave aftensmad. I pasta genren finder du også one pot pasta med asparges og one pot lasagne med tre slags ost. Af andre lækre aftensmadsretter kan jeg blandt andet nævne marinerede blomkål og græsk inspireret sommersalat.

Men tilbage til retten det handler om i dag – ris med bacon og grøntsager – så kan den jo varieres i det uendelige. Du kan udskifte grøntsager, udskifte smøreosten eller undlade den. Udskifte kød med andet. Ja kun fantasien sætter grænser, når det kommer til mad i fad.

Følg med på Instagram

Udover bloggen her, som jeg har drevet siden 2014, kan du også følge med på Instagram, hvor jeg på daglig basis deler inspiration, opskrifter og hacks til hverdagslivet som børnefamilie. Her på sitet kan du kigge i kategorierne og finde alt fra livet i vores køkkenhave til ferie med børn og opskrifter på mad.

Mad i fad – ris med bacon og grøntsager

5.0 from 1 vote
Course: Mad i fadCuisine: DanskDifficulty: Let
Antal

4

personer
Forberedelsestid

5

minutter
Tilberedning

60

minutter

Let ret til en aften, hvor du har brug for en ret, som passer sig selv i ovnen.

Ingredienser

  • 4 dl parboiled ris

  • 4 dl grøntsagsbouillon

  • 4 dl frosne grøntsager

  • 1 pakke pikant ost

  • 1 pakke bacontern á 200 gram

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader (varmluft) eller 200 grader (alm. ovn)
  • Kom ris, grøntsagsbouillon, de frosne grøntsager og en pikantost i fadet. Slut af med at drysse bacon over.
    Kom staniol over og sæt fadet i ovnen.
    Bages i cirka 40 minutter.
  • Tag så staniol af og lad retten bage i cirka 10 minutter mere til bacon er gyldent.
  • Tag nu fadet ud, kom staniolen på igen og lad retten hvile 10 minutter

Noter

  • OBS – bruger du anden ris eller friske grøntsager kan mængden af vand ændre sig

Har du prøvet opskriften?

Følg @NannaPretzmann på Instagram

Kan du li’ opskriften?

Følg @NannaPretzmann på Pinterest

Følg Nanna Pretzmann på Facebook

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?