Kæmpe jordbærkage i bradepande

5.0 from 3 votes
kæmpe jordbærkage opskrift

Kæmpe jordbærkage i bradepande. Den perfekte kage til sommerens fester nu hvor jordbærsæsonen er i fuld flor.

Kæmpe jordbærkage i bradepande.

Opskriften er heldigvis super simpel, er let at lave og kræver ikke en masse tossede ingredienser. Den er dog ikke super budgetvenlig, da den kræver ingredienser i den dyrere ende. Opskriften er tilpasset den bradepande, som du finder i din ovn. Det vil sige at den er til mange mennesker. Imellem 25-30 personer vil jeg sige. Altså er den perfekte, når du får mange gæster her i løbet af sommeren. Jeg havde den selv med til sommerafslutning på mine børns skole.

Er du på udkig efter en hurtigere opskrift på jordbærtærte, så kan du springe over hvor gærdet er lavest og bruge opskriften på let jordbærtærte på 10 minutter. Den er også smadder god.

Ellers finder du her på domænet en hel masse opskrifter som indeholder jordbær. Dem er jeg nemlig helt tosset med. Du kan f.eks. prøve jordbærlagkage med flødeboller. Den er smadderlet, men samtidig altså vanvittig lækker. En anden populær opskrift er flødebollekage, som jeg ynder at komme jordbær på toppen af.

kæmpe jordbærkage opskrift

Som du måske har luret kan jeg godt lide lette og ukomplicerede opskrifter, så dem finder du altså en del af her på domænet. Det betyder også at alle kan være med til at bage, når de kigger forbi mit hjørne af internettet.

Mangler du også brød til festen eller hverdag, så kan jeg anbefale dig at kigge nærmere på kategorien brød. Her finder du f.eks. opskriften på koldhævede og æltefri rundstykker, sødmælksfranskbrød, som farmor bagte det og ikke mindst verdens bedste hvidløgsflutes med mozzarella og feta. Opskrifterne er lette og gå til og kræver ikke nogle særlige ingredienser.

Hvis du ikke allerede følger med, så kig endelig forbi min Instagram, hvor jeg dagligt deler ud af både bagning, kaos og kærlighed.

Kæmpe jordbærkage i bradepande

Recipe by NannaPretzmann.dk
5.0 from 3 votes
Antal

25

personer
Forberedelsestid

45

minutter
Bagetid

25

minutter

Let opskrift på kæmpe jordbærkage i bradepande – til mange mennesker.

Ingredienser

  • 500 gram marcipan

  • 400 gram smør

  • 500 gram sukker

  • 10 stk æg

  • 150 gram hvedemel

  • 200 gram mørk chokolade

  • 2 breve kagecreme

  • 10 dl sødmælk

  • 4 dl fløde

  • 1 kg jordbær

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
    Tag smørret ud af køleskabet og skær den i små tern. Riv så din marcipan.
  • Kom den revne marcipan, smør i tern og sukker i en skål og pisk det så sammen med en håndmixer.
  • Tilsæt æg og sigt hvedemelet i. Rør grundigt sammen.
  • Tag bagepladen fra din ovn og kom et bagepapir på. Fordel så dejen herpå og kom marzarin kagen i ovnen og bag i cirka 25 minutter til gylden.
  • Imens kagen er i ovnen pisker du din kagecreme sammen. Tag de to breve pulver og tilsæt sødmælken. Rør grundigt sammen og sæt på køl. Pisk så fløden til flødeskum.
  • Tag kagen ud og lade den køle et par minutter før du fordeler chokoladen herover. Blot knæk den i mindre stykker og lad den ligge ovenpå kagen. Efter 5 minutter er den smeltet og du kan fordelen den over hele kagen.
    Lad kagen køle helt før næste step.
  • Vask jordbærrene og skær dem i skiver. Lad eventuelt enkelte være hele med grøn top. Det pynter på kagen og hele jordbærret er faktisk spiseligt.
  • Miks kagecreme og flødeskum og fordel det over kagen. Pynt med jordbær og eventuelt hyldeblomst.

Har du prøvet opskriften?

Følg @NannaPretzmann på Instagram

Kan du li’ opskriften?

Følg @NannaPretzmann på Pinterest

Følg Nanna Pretzmann på Facebook

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?