En sludder for en sladder

Opskrift på hjemmelavet syrensaft

Syrensaft opskriftSyrensaft opskriftSyrensaft opskrift

Kan man lave saft af syrenblomster? Indtil sidste år anede jeg faktisk ikke at syrensaft eksisterede. Jeg har tidligere lavet saft af alt muligt andet, blandt andet rabarber og hyldeblomst, men syren vidste jeg, som sagt, ikke var en mulighed.

Derfor bestemte jeg mig for, at det måtte afprøves i år. Jeg elsker syren og den fantastisk duft fra dem, så det blev lidt et must. Smagen havde jeg dog svært ved at forestille mig, for blomsten dufter jo egentlig ret parfumeret, så jeg “frygtede” at saften ville smage af parfume. Men det er altså ikke tilfældet. Den smager nærmere af bær/frugt. Og så har den en helt fantastisk farve.

Syrensaft opskrift

Opskrift på hjemmelavet syrensaft

  • 40 klaser syrenblomster
  • 1,5 kg rørsukker
  • 3 økologiske citroner i skiver
  • 3 spsk citronsyre
  • 2 1/2 liter kogende vand

 

Klip syrenblomsterne fra stilkene/stængerne – stilkene/stænglerne kan gøre saften bitter.

Læg syrenblomsterne i en gryde eller stor skål. Du behøver ikke skylle/rengøre, da saften sies til sidst og der ryger urenhederne fra.

Skær citronerne i skiver. Pres noget af saften ned i skålen over blomsterne og læg skiverne ovenpå. Nogle foretrækker at fjerne skal plus det hvide fra citronerne, da det kan gøre saften bitter. Jeg gjorde det ikke, men nu er tippet videregivet.

Hæld rørsukkeret og citronsyre over.

Tilsidst tager du det kogende vand, hælder i og røre rundt. Sæt låg på på eller dæk med husholdningsfilm.

Kom gryden i køleskabet i 3 dage. Rør i gryde et par gange om dagen.

Efter 3 dage tager du saften og hælder den gennem et rent klæde, så alle urenheder kommer fra. Jeg skolder flaskerne inden brug og så kan syrensaften cirka holde en uge.

Hvis du tilsætter Atamon (konserveringsmiddel) forlænger du holdbarheden betydeligt, men jeg hælder istedet saften på plastikflasker og kommer i fryseren. Så kan de tages op efter behov.

Saften skal blandet med 3-4 dele vand alt efter hvor meget syrensaft smag du ønsker.

Syrensaft opskrift

Find også opskriften på // Snickers islagkage // Toffifee cheesecake // Hindbærdrøm – friske hindbær og hindbærskum på mandelbunde // Spinatboller // Rødbedeboller // Spinatpølsehorn // Bounty cheesecake //

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En sludder for en sladder