Jeg var altså ikke klar over at man super let kan lave modellervoks selv. Altså lige indtil at det gik op for mig, at det modellervoks jeg sammen med mine unger sidder og trykker på, oppe i deres børnehave, altså er 100% hjemmelavet af pædagogerne. Det er både billigere og så ved de hvad der er i, så selvom ungerne får lyst til at smage (og det gør de jo!), så sker der altså absolut intet ved det. Og ingredienser er altså også nogen vi altid har i skabene herhjemme!
Skide smart tænkte jeg og nu har vi altså også hjemmelavet modellervoks i hytten. Det tog en 10 minutter at lave og det er virkelig let. Så let at vi ofte laver det og ikke køber modellervoks mere.
OBS -Modellervoksen på billederne er lavet med pastafarve og det giver stærkere farver end frugtfarve.
Og jeg har lavet mig fortælle at dejen kan bages, ligesom trylledej, men vi har aldrig prøvet. Gid endelig lyd, hvis du prøver det af..
Opskrift på en portion hjemmelavet modellervoks
10 dl hvedemel
Cirka 10 dl kogende vand
1 dl olie
3 dl fint salt
1 brev citronsyre (20 gram)
Frugt/pastafarve
Kom alle de tørre ingredienser i en skål. Hæld olie og det kogende vand over lidt efter lidt, tilsæt ikke for meget vand, miks og ælt grundigt. Del dejen i det antal farver du ønsker. Tilsæt farve og ælt sammen. Handsker er en god ide. Vi synes at pastafarve er bedre end frugtfarve.
Vi opbevarer modellervoksen i en beholder uden låg i køleskabet. Kommer man låg på dannes der kondens og modellervoksen bliver våd og klistret og ret hurtigt ubrugelig.
Holdbarheden er virkelig god. Flere måneder. Vi smider det som regel ud, når jeg synes det er blevet små smasket af for mange børnefingre.
Find også opskrift på // Muffins med regnbuefisk // Regnbuemuffins // Mumie muffins // Tusindben af pølsehorn //
Det er virkelig smart:) vildt god ide
Forfatter
Ja og det er så let at man skulle tror at det er løgn 🙂
Jeg bruger altid håndmikseren med dejkroge i gryden – det letter arbejdet 🙂
Forfatter
God ide 😀
Er det ikke opskriften på trylledej, bare med farve? I så fald kan man bage figurerne og male dem efterfølgende… 😊
What are the measurements in grams ??
Forfatter
Try to google – you can find translaters☺️
Det virke mega godt. Det kan også sagtens bage, det var et stort hit i børnehaven hvor jeg arbejder i😀😀
Forfatter
Fedt at høre 😀
Kan det passe det skal hæve op i ovnen, eller har jeg gjort noget forkert? 😃
Hej! Vi havde det så hyggeligt med at rulle og forme, tak for opskriften. Min dej hæver desværre også helt vildt i ovnen, så håndaftrykket er helt væk😅
Forfatter
Æv hvor ærgerligt, men godt i hyggede jer undervejs 🙂