I sidste uge gjorde jeg noget, jeg ikke tidligere, har gjort så meget i. Jeg gav hver af ungerne en separat fridag med ubegrænset alene tid med mig. Den bette har ofte fridage alene med mig, men jeg må indrømme, at det ikke har været tilfældet med de store. De har nærmest altid været vant til at deles om fridagene. Ikke fordi der er noget i vejen med det, men de bliver større og de er virkelig så forskellige. Med vidt forskellige behov. En fælles interesse er dog, at være med mig i køkkenet. Det er vist en fællesnæver for alle. Og som jeg vist også har nævnt et par gange er hjemmet lavet pizza favoritten. Hjemme alene dagene var et hit og allerede efterspurgte i nær fremtid.
Fridagene udnyttede jeg til at forberede madpakke til vores rejse til Litauen. Ungerne er altid sultne og priserne i lufthavnen virkelig hampre. Jeg er blevet langt bedre til det med at planlægge og lave madpakker end førhen. Og ungerne elsker af en eller anden grund madpakker. De synes det er smadder skægt og hyggeligt. Især hvis der er små overraskelser i. Som f.eks. Mini Babybel. Og nu jeg tænker over det, så er det jo også drønhyggeligt.
Kan i huske Mini Babybel? Jeg havde faktisk glemt alt om dens eksistens, indtil jeg fik børn. Da jeg var barn i 80-90’erne var oste- og kiksebord et must, når vi havde gæster og min mor købte altid Mini Babybel. Jeg elskede dem og det gør jeg altså stadig. Jeg er ret glad for ost og det samme er mine børn. Heldigvis havde jeg nær sagt, for undvære osten i min mad havde gjort ondt. Mini Babybel er i øvrigt 100% ost uden konserveringsmidler og tilsætningsstoffer og det er et stort plus i min blog. Jeg er ikke hellig, men jeg tænker over hvad der ryger indenbords hos mine børn. Mere end hos mig selv. Ironisk faktisk. På billedet ovenover har jeg brugt et blåbær til at lave en mariehøne ud af en Babybel. Ret simpelt, men et stort hit.
Tilbage til det med madpakkerne, så besluttede jeg mig for at madpakkerne skulle indeholde pizza, men for at begrænse gratteriet en smule, på farten, blev det mini calzone, altså små indbagte pizzaer. De var et hit, kan jeg herefter berette, selvom jeg glemte spinaten 😉 Og har man travlt er det jo ganske let at købe en færdig dej, pizza sauce og smutte en Mini Babybel der. Med vand dertil og frugt/bær er det et lækkert måltid på farten.
Opskrift på mini calzone med Mini Babybel
25 gram gær
2 1/2 dl lunken vand
100 gram spinat (kan undlades)
3 spsk olie
1 tsk salt
3 dl durummel
Cirka 6 dl hvedemel
Tomatsauce
1 dåse hakket tomat
2-3 fed hvidløg
1 sjat rødvinseddike
1 håndfuld frisk oregano (eller basilikum)
Salt & peber
Forslag til pizza fyld
Mini Babybel (eventuelt delt i halve, afhængig af størrelsen på calzone pizzaen)
Skinkestrimler
Oregano
Hæld en smule af vandet i en skål og opløs gøren heri. Hæld resten af vandet i en blender/minihakker sammen med spinat og kør det til en jævn masse. Kom tilbage i skålen og kom resten af ingredienserne i. Hvedemelet til sidst og lidt efter lidt.
Ælt dejen godt igennem og lad den hæve i mindst en time.
Imens kan du lave tomatsaucen. Ingredienserne kommes i blenderen eller minihakkeren og køres til en jævn masse.
Kom en smule mel på bordet, del i små boller og rul ud til små tynde pizzaer. Fordel tomatsauce, skinkestrimler og Mini Babybel på pizza dejen. Saml enderne og drys med oregano.
Bages ved 220 grader (alm ovn) i cirka 10 minutter.
Over den næste månedstid har jeg fornøjelse af at eksperimentere mere med Mini Babybel i madpakkerne og jeg glæder mig allerede til at vise hvad vi ellers finder på. Mini Babybel er skønne, præcis som de er, men kan altså også bruges på et hav af lækre måder til madpakkerne.
Lige nu kan i forresten vinde et GoPro Hero5 kamera ved at deltage i Mini Babybel konkurrencen. Alt i skal er at gætte, hvor Babybel nu er smuttet hen.
Find også opskrift på // æggemuffins // Sliders med spinat //