Møllehjul af ostebomber med mozarella-pesto fyld

møllehjul-ostebomber-med-mozarella-pesto ostebomber-med-mozarella-pestomøllehjul-ostebomber-med-mozzarella-pesto

Husker i møllehjul? Dem man før i tiden ofte fik til konfirmationer, større fester osv.? Dem har jeg gået og tænkt på et stykke tid. Altså at lave min egen version. Pludselig udviklede ideen sig dog til at indeholde fyld også. Fyld af ost. Jeg er en kæmpe oste elsker må jeg hellere sige og jeg er vild med resultatet. Et møllehjul med fyld af mozzarella pesto. Når brødet hives fra hinanden vælter det ud med smeltet ost og bidderne forener ostesmag med hvidløgspesto. Himmerig i min optik 😛

Møllehjulet er perfekte tilbehør til grillaftener, suppe, spaghetti & kødsauce – ja faktisk rigtig mange retter.

Opskrift på møllehjul med mozzarella pesto fyld

16 boller til møllehjul

50 gram gær

4 dl lunken mælk

50 gram smeltet smør

2 æg

1 tsk salt

2 tsk rørsukker

Cirka 12 dl hvedemel

Pensling: 1/2 æg

 

Mozzarella pesto fyld:

5 fed hvidløg

1 dl olie

En stor håndfuld finthakket persille

40 gram parmesan

3 stk mozzarella bøffer skåret i stykker (375 gram)

 

Drys

Sesam

 

Start med at røre gæren ud i det lune mælk. Tilsæt æg, salt, rørsukker og smør. Rør godt sammen og tilsæt melet lidt efter lidt indtil dejen har den rette konsistens. Drys lidt mel på bordet og ælt dejen godt igennem. Den skal ikke være for klistret, men heller for lidt end for meget mel.

Lad dejen hæve en times tid på køkkenbordet.

Lav pestoen. Mozzarella bøfferne skæres i mindre stykker. Resten af ingredienserne køres sammen med stavblenderen i mini hakkeren. Bland med mozzarella stykkerne.

Del dejen i to stykker. Drys mel på bordet. Rul hvert stykke ud til en aflang firkant og del i 8 stykker. Jeg bruger en pizzaskære til jobbet. Kom cirka 1 spsk. mozzarella pesto fyld på hver bolle. Det overskydende fyld gemmes og hældes over møllehjulet, når det har efterhævet.


>> Følg også med på Instagram <<


p5301160

Saml dejen over fyldet (som med wienerdejen HER) og tryk enderne sammen.

p5301162

Sæt bollerne med samlingen nedad i en springform (28 cm), således at de vokser sammen, når de hæver. Lad møllehjulet efterhæve i 20 minutter. Pensl med æg & drys med sesam. Hæld resterende fyld over møllehjulet.

møllehjul-ostebomber-med-mozzarella-pesto møllehjul-ostebomber-med-mozzarella-pesto

Bages ved 200 grader (alm ovn) i cirka 25 minutter.

møllehjul-ostebomber-med-mozzarella-pesto møllehjul-ostebomber-med-mozzarella-pesto

Find også opskrift på // Hvidløgssnegle // Spinatboller // Grove spinatboller med hytteost // Rødbedeboller // Spinatboller med skinke & ost // Broccoliboller //

Follow:
Share:

23 Comments

  1. heidi
    12. juni 2017 / 2:19 pm

    Hejsa 🙂
    De ser godt nok lækre ud :-). Jeg skal på mandag holde studentergilde for min datter. Da ovnen er optaget hele tiden, tænker jeg om man ikke kan lave dem og fryse ned. Så de kun skal lunes inden serveringen. Hvad tænker du???
    Mvh Heidi

    • 12. juni 2017 / 5:52 pm

      Hejsa Heidi,

      Tillykke 🙂 Det kunne jeg sagtens selv finde på at gøre, blot bage lidt mindre inden fryseren (eller sætte dem klar i springformen og først bage, når de er optøet igen), så ingen problem.

  2. Sanni Nielsen
    7. juli 2017 / 11:37 pm

    Lækkert.

    Har lavet brødet her til aften! Jeg vil nok putte lidt mere salt i dejen næste gang og den kan vist også godt tage en omgang mozzarella mere 😀
    Jeg brugte en af de store springforme. Hedder den måske 26 cm, den var lige lille nok, men det gik.

    Men alt i alt toplækkert

  3. Susi
    20. november 2017 / 7:30 am

    Hej Nanna
    Lækker brød, dejlig let og luftig. Jeg lavede hvidløgssmør som fyld, brugte hvidløgsspray og salt på toppen, Uhmm
    Gæster var så glade for brødet, at jeg måtte sende linket til dem 😃

    • 20. november 2017 / 10:40 am

      Ej det lyder vildt lækkert – det må jeg også prøve 😀

  4. Sandra Nagott
    23. juni 2018 / 1:20 pm

    Jeg lavede det til en 25 års for en veninde, ALLE var vildt begejstret! Jeg har dog nok dej til to springforme, men det er jo bare dobbelt op lækkert 😍

  5. 24. februar 2019 / 3:17 pm

    De ser så lækre ud😊
    Er de fryseegnet så jeg kan lave dem på forhånd til min mands 50 års fødselsdag?😊

  6. Vibeke Lindqvist
    13. august 2019 / 7:20 am

    Åh, han jeg undvære hvidløg?, jeg kan altså ikke lide smagen.

  7. Katja Rømer
    7. januar 2020 / 11:00 pm

    Vil også gerne vide om de kan fryses?! 😊

  8. Katja Rømer
    20. maj 2020 / 6:14 pm

    Vil bare fortælle at det er det mest fantastiske brød, har lavet det flere gange, og det bliver nogle fremragende burgerboller skal jeg huske at sige.

  9. Nina
    11. september 2020 / 4:02 pm

    Mine sprækkede inden bagning. Er det mon fordi jeg lod dem efterhæve 50 min fremfor 20 – at de simpelthen hævede FOR meget?

    • 14. september 2020 / 7:29 am

      Hmm det har jeg nu også ofte gjort uden problem. Måske for meget mel i dejen? 🙂

  10. Jeannette Nielsen
    12. september 2020 / 12:41 pm

    De smager vildt godt og er nemme at lave.
    Fantastisk opskrift.

    • 14. september 2020 / 7:29 am

      Dejligt at høre, at de faldt i god jord 🙂

  11. Klaus
    29. december 2020 / 3:22 pm

    Kan den laves dagen i forvejen og blot lunes i ovnen på dagen man skal bruge den.?

  12. Pia Fischer
    8. juni 2021 / 10:09 am

    Hej. Nu har jeg lavede dem 2 gange. De er bare så lækre. Dem jeg har haft på besøg og spise er også helt vilde med dem. 😃😋

Leave a Reply


Looking for Something?