Grahamsboller med spinat

Spinatboller Spinatboller

Så er det endnu engang blevet søndag og tid til en lille opskrift. Som i ved er jeg vild med at bruge spinat i bagværk. Det giver en skøn farve og en dejlig saftighed til brødet, som ej heller bliver så hurtigt tørt. Disse serverede jeg til en brunch fødselsdag, men jeg forestiller mig at de også ville gøre det godt i madpakken.

Opskrift på grahamsboller med spinat

16 styk

25 gram gær

5 dl lunken vand

250 gram spinat

2 spsk olie

1 tsk salt

1 tsk honning

7 dl grahamsmel

Ca. 6 dl hvedemel

 

Eventuelt 1-2 spsk Spirulina

 

Opløs gæren i en smule af det lunkne vand. Kom resten af vandet i en minihakker med spinat og kør til du har en jævn blanding. Alternativt brug blender eller hak spinatten meget fint.

Kom honning, salt og spinat i. Kom olie og grahamsmelet i. Kom herefter hvedemelet i lidt efter lidt.

På grund af spinat og fugten herfra kan man let komme til at tilføre for meget mel, men det skal man ikke. Bollerne bliver tørre. Ælt dejen godt sammen og lad den hæve i skålen på køkkenbordet i en god times tid.

Del dejen i 16 stykker og lav efterhæv i cirka 20 minutter.

Bages ved 200 grader (varmluft) i cirka 12 minutter.

 

Følg også med på Instagram <<

Grahamsboller med spinat

Grahamsboller med spinat

Find også opskrift på // Squashboller// Gulerodsboller // Rødbedeboller // Møllehjul af osteboller // spinatboller // Skinkeboller med ost // Pull-apart brød med hvidløg og parmesan //

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?