Fredagskagen: Semlor – opskrift på svenske fastelavnsboller

Semlor opskrift svenske fastelavnsbollerSemlor opskrift

Endelig er den tilbage. Det vi alle har ventet på. Nemlig fredagskagen, eller i dette tilfælde egentlig fredags kagerne, som i denne uge består af Semlor.

I sidste uge holdte vi forsinket fastelavnsfest med min familie. Vi rejste, som sædvanlig, jo lige midt i fastelavnsfejringen i børnehaven. Men derfor synes vi jo ikke, at ungerne skulle gå glip af festen eller hyggen for den sags skyld, og da vi er en børnerig familie besluttede vi os for at slå hovederne sammen og holde vores egen. Med kostumer, tønde og det hele. Det var smadder hyggeligt, omend jeg troede den tønde aldrig ville gå itu 😉


Se vores fastelavns kostumer her


Jeg havde meldte mig som frivillig kage bager. Den tjans er jeg ret vild med og det blev da også til lidt af hvert. Blandt andet disse lækre semlor, som egentlig er svenske fastelavnsboller. Hvorfor jeg ikke tidligere har delt opskriften på semlor er mig faktisk lidt en gåde, taget mit svenske bagland i betragtning. Men bedre sent end aldrig ville nogle måske sige. Til jer, som synes fastelavnssæsonen er ovre. Snyd ikke jer selv for at prøve en semlor. De er vanvittigt gode.

Opskrift på semlor – svenske fadtelavnsboller

10 stk

25 gram gær

2 dl lunken mælk

50 gram smør

2 æg

2 spsk rørsukker

1/2 tsk salt

2 tsk kardemomme

Cirka 9 dl hvedemel

1/2 æg til pensling

 

Semlor fyld:

150 gram revet marcipan

50 gram mandler

Korn fra en vaniljestang

Cirka 1/2-1 dl mælk

1/2 liter fløde

4-5 spsk flormelis (smag til)

 

Opløs gæren i det lunkne mel. Tilsæt alle ingredienserne pånær hvedemel. Miks godt sammen og tilsæt herefter mel lidt efter lidt. Mærk efter hvornår dejen er mættet. Hellere lidt klistret end for meget mel i dejen, da den bliver tør.

Lad dejen hæve i en skål med viskestykke over i cirka en time (eller dobbelt størrelse).

Del dejen i 10 stykker og rul til pæne boller. Jeg trækker dejen ind under bollen – det giver en flot overflade.

>> Følg også med på Instagram & Pinterest <<

Semlor svenske fastelavnsboller

Lad hæve i cirka en halv time på bagepladen.

Pensl med æg og bag ved 200 grader (alm ovn) i cirka 15 minutter til bollerne er gyldne og lyder hule, når du banker under bunden.

Lad bollerne køle helt af.

Skær toppen af bollen af (i en trekant, hvis det skal være originalt. Jeg skar bare). Udhul bollen og kom indholdet i skål. Miks med det revne marcipan, de hakkede mandler samt vaniljekorn. Tilsæt mælk og bland godt.

Kom fyldet tilbage i bollerne.

Pisk fløden til flødeskum og smag til med flormelis.

Sprøjt flødeskummet ovenpå fyldet og sæt låg på bollerne igen.

Drys flormelis over bollerne, som pynt.

Semlor opskrift svenske fastelavnsboller

Find også opskrift på // gammeldags fastelavnsboller // Fastelavnsboller af winerbrød med hindbærskum // Daim islagkage // Toffifee cheesecake // Kanelsneglekage //

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?