Kan man lave saft af syrenblomster? Indtil sidste år anede jeg faktisk ikke at syrensaft eksisterede. Jeg har tidligere lavet saft af alt muligt andet, blandt andet rabarber og hyldeblomst, men syren vidste jeg, som sagt, ikke var en mulighed.
Derfor bestemte jeg mig for, at det måtte afprøves i år. Jeg elsker syren og den fantastisk duft fra dem, så det blev lidt et must. Smagen havde jeg dog svært ved at forestille mig, for blomsten dufter jo egentlig ret parfumeret, så jeg “frygtede” at saften ville smage af parfume. Men det er altså ikke tilfældet. Den smager nærmere af bær/frugt. Og så har den en helt fantastisk farve.
Opskrift på hjemmelavet syrensaft
- 40 klaser syrenblomster
- 1,5 kg rørsukker
- 3 økologiske citroner i skiver
- 3 spsk citronsyre
- 2 1/2 liter kogende vand
Klip syrenblomsterne fra stilkene/stængerne – stilkene/stænglerne kan gøre saften bitter.
Læg syrenblomsterne i en gryde eller stor skål. Du behøver ikke skylle/rengøre, da saften sies til sidst og der ryger urenhederne fra.
Skær citronerne i skiver. Pres noget af saften ned i skålen over blomsterne og læg skiverne ovenpå. Nogle foretrækker at fjerne skal plus det hvide fra citronerne, da det kan gøre saften bitter. Jeg gjorde det ikke, men nu er tippet videregivet.
Hæld rørsukkeret og citronsyre over.
Tilsidst tager du det kogende vand, hælder i og røre rundt. Sæt låg på på eller dæk med husholdningsfilm.
Kom gryden i køleskabet i 3 dage. Rør i gryde et par gange om dagen.
Efter 3 dage tager du saften og hælder den gennem et rent klæde, så alle urenheder kommer fra. Jeg skolder flaskerne inden brug og så kan syrensaften cirka holde en uge.
Hvis du tilsætter Atamon (konserveringsmiddel) forlænger du holdbarheden betydeligt, men jeg hælder istedet saften på plastikflasker og kommer i fryseren. Så kan de tages op efter behov.
Saften skal blandet med 3-4 dele vand alt efter hvor meget syrensaft smag du ønsker.
Find også opskriften på // Snickers islagkage // Toffifee cheesecake // Hindbærdrøm – friske hindbær og hindbærskum på mandelbunde // Spinatboller // Rødbedeboller // Spinatpølsehorn // Bounty cheesecake //
Kære Nanna
Kan man bruge vinsyre til syrensaften istedet?
Forfatter
Hej Annemarie,
Jeg har ikke helt styr på vinsyre må jeg indrømme 🙂
KH
Nanna
Ja, citronsyre og vinsyre kan erstatte hinanden.
Tak for svar. Jeg er gået i gang med min produktion 😊
Forfatter
God fornøjelse 🙂
Forfatter
Tak 🙂
Kære Nanna
Nu er jeg nået så langt i processen med at lave syrensaft, så jeg har kunne smage på den. Men desværre er den blevet bitter 😢
Som du skrev, har jeg fjernet alle de store stilke, men alligevel er den bitter. Ligesom du skraldede jeg ikke citronen man fjernede citronskiverne efter to dage.
Så mit spørgsmål til dig, er om også din smagte bittert?
Mange hilsner Annemarie
Kære Nanna,
Desværre smager min syren saft bittert.
Jeg har fjernet de store stilke og citronskiverne, som jeg heller ikke skraldede, fjernede jeg efter to dage.
Mit spørgsmål til dig, er om også din saft smagte lidt bittert?
Er der mon noget at gøre?
Eller er det om igen.😢
Mange hilsner Annemarie
Forfatter
Hejsa 🙂
Jeg har oplevet at den bliver bitter, da jeg ikke havde fjernet stænger. Jeg har desværre ikke nogle tips til at redde den 🙁
KH
Nanna
Kan det laves uden citronsyre? Hvilket formål tjener citronsyren når der også er alm. citron i?
Forfatter
Hej Eva 🙂
Citronsyre er både for holdbarhed og smag.
Prøv eventuelt at lav med og uden og vurder hvad du foretrækker 🙂
KH
Nanna