Khachapuri – georgisk ostebrød

Khachapuri - georgiansk ostebrød Khachapuri - georgiansk ostebrød

I sidste uge besøgte vi en georgisk restaurant. Jeg har været der en gang tidligere og begge gange har jeg fået Khachapuri. Et helt fantastisk brød, som er fyldt til bristepunktet med ost. Det satte selvfølgelig gang i min trang til at forsøge, at bage det selv. Så det gjorde jeg og resultatet blev godkendt af resten af familien.

Det originale brød indeholder sulguni, som er georgiansk ost. Men det er altså ikke til at opdrive, så jeg erstattede med et miks af mozzarella og feta og den kombination ramte rimelig godt smagen af den originale.

Jeg tilberedte brødene på et bagestål, men de kan også snildt laves på panden eller i ovn.

Khachapuri – georgisk ostebrød

(4 stk – 20 cm)

3,5 dl lunken vand

25 gram gær

Cirka 10 dl hvedemel 

2 tsk salt 

2 tsk sukker

Olivenolie til at pendle brødet med inden bagning

 

Oste fyld:

450 gram revet mozzarella 

300 gram feta (eller Puck ost)

 

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt sukker og salt og herefter hvedemelet lidt efter lidt. Ælt dejen godt igennem. Og lad den herefter hæve til dobbelt størrelse. Det tager cirka en times tid.

Imens den hæver kan du mikse den revne mozzarella med feta. Fetaen smuldres og ostene blandes godt sammen.

Vip dejen ud på et bord, som er drysset med mel, og del den i fire stykker.

Rul et stykke dej ud i en cirkel. Sørg for tilpas med mel på bordet, så dejen ikke klistre fast. Sæt herefter en 1/4 af ostefyldet på midten af dejen. Saml dejen og luk enderne. Tryk dejen flad. Rul herefter ud til en højde på cirka 1-1,5 cm. Vær forsigtig, så dejen ikke brister. Lav de resterende 3 på samme måde.

Se processen i billeder nedenfor.




Pensl med olie.

Jeg tilberedte brødet på et bagestål i en gasgrill ved 250 grader. Brødet fik cirka 4 minutter på hver side til det var fint brunt og færdigbagt.

Du kan også bruge en almindelig pande på komfuret eller bruge ovnen. Lad blot bagepladen varme med op på de 250 grader (alm ovn) og vip ostebrødet over. Bages i cirka 8-10 minutter.

Khachapuri - georgiansk ostebrød
Khachapuri - georgiansk ostebrød

Find også opskrift på // Møllehjul med ostepestofyld // Spinat boller // Pulled chicken // Hvidløgsflutes // Sandwichflutes //

Follow:
Share:

14 Comments

  1. Nynne
    16. juli 2018 / 8:48 am

    Det ser seriæst så mega lækkert ud 😍 det er jeg nødt til at prøve!

  2. Ann-Katrine
    18. juli 2018 / 2:10 pm

    Er spændt på at smage, er igang med at bage dem nu 🙂

  3. Anne
    24. januar 2019 / 7:16 pm

    Du godeste, hvor var det brød bare en sand lækkerbidsken.. Vi fik det til suppe; men jeg fravalgte suppen og spise kun brødet😂 Jeg fulgte opskriften; og derudover lod jeg dejen hæve i en skål smurt med olie; og så dryssede jeg nigella frø udover før bagning (måske ikke så georgiansk, men det passede sig godt til alligevel 🙂 Venter nu blot på endnu en lejlighed til at bage dette fabelagtige brød!

    • 24. januar 2019 / 10:19 pm

      Ej det er jeg så glad for at hører😀 Jeg elsker det også selv😂

  4. Sofia
    7. marts 2019 / 8:57 pm

    Hej
    Kan man sagtens lav halv portion vi er nemlig kun 2 herhjemme?
    Mvh Sofia 😊

  5. Zandra
    24. juli 2019 / 7:13 pm

    Kære Nanna
    En kæmpe tak for denne opskrift 👏🏻
    Det er det mest fantastiske stykke bageværk jeg længe har produceret i mit køkken.
    Vi har længe længtes efter oste pizzaer magen til dem vi fik på Rhodos sidste sensommer, dette brød rammer smagen ret så tæt på, så vi er lykkelige

  6. Lena Bengtson
    19. september 2021 / 11:25 am

    Utrolig lækkert brød, elsker det. Vil gerne servere det til nogle gæster, og vil derfor gerne vide om du har prøvet at fryse dem, og hvordan de evt. blev af at blive frosset og varmet igen?

    • 21. september 2021 / 3:18 pm

      Hej Lena. Lige med dem her har jeg faktisk ikke prøvet at fryse ned, så jeg må være dig svar skyldig 🙂
      KH
      Nanna

Leave a Reply


Looking for Something?