Let opskrift på lækkert julebrød


Så blev det søndag og tid til endnu en lille ting fra Pretzmanns gale køkken. I denne omgang er det et dejligt jule brød, som gør sig utroligt godt med ost på grund af krydderierne. Krydderierne er på ingen måde gennemtrængende, så brødet kan alligevel bruges til det meste. Og ønsker du en mere krydret smag, så skrue eventuelt lidt op og tilsæt allehånde f.eks.

Det er længe siden, at jeg sidst har bagt med øl og det er en fejl. Jeg havde faktisk helt glemt, hvor godt brødet hæver og hvor luftigt det bliver.

Opskrift på julebrød

2 franskbrød

25 gram gær

2 dl lunken sødmælk

3 dl nisseøl

1 dl olie

1 spsk sirup

1 tsk kanel

1 tsk kardemomme
1/2 tsk allehænde

1 tsk salt

2 æg

Cirka 14 dl hvedemel

1 æg til pensling

 

Start med at opløse gæren i det lunkne mælk. Tilsæt herefter de øvrige ingredienser. Vent til sidst med hvedemelet, som du tilsætter lidt efter lidt. Hellere for lidt end for meget. Ælt dejen godt igennem og lad den stå under et klæde i en god times tid.

Del dejen i to. Hvert dejstykke skal nu deles i 5 og rulles aflange. Herefter fletter jeg julebrødene. Nedenfor er en video af flette metoden. Bær over med mig – det er virkelig hurtigt lavet og et barn snakker med 🙂 Jeg synes blot, at det ofte er let lettere, at kigge sig til det, end at læse sig til det. Men kort forklaret, så laver jeg to fletninger, men med kun 5 baner. Den ene bane bruges nemlig konstant i begge sider. Jeg starter fra højre, fletter og starter så fra ventre, fletter og gentager indtil, at jeg løber tør for dej. Se billeder af processen HER.


FØLG OGSÅ MED PÅ PINTEREST & INSTAGRAM


Lad brødene efterhæve en god halv times tid. Pensl med æg.

Bages herefter ved 180 grader (alm ovn) i cirka 25 minutter.

 

Find også opskrift på // Spinat boller // Sandwich flutes // Rødbede burgerboller // Naan brød med hvidløg // Verdens bedste hvidløgsflutes // Oste & hvidløgsstjerne //

 

 

Follow:
Share:

Leave a Reply


Looking for Something?