Surdejsboller med solsikkekerner

Surdejsboller med solsikkekernerSurdejsboller med solsikkekerner

Surdejsbollerne her tog sit udspring i Cathrine Brandts æltefri surdejsboller, som var det allerførste jeg bagte med surdej. Siden da har jeg bagt surdejsboller et hav ad gange og med et hav af forskellige sammensætninger af mel, men jeg vender altid tilbage til den sammensætning, som jeg vil dele med dig nedenfor.

Mine surdejsboller er smadderlette og hurtige at smække sammen og altså værd at prøve. Har du ikke kastet dig over surdej, så prøv at bag dem med en smule gær i stedet.

Surdej er anderledes at arbejde med end en gærdej og kræver lidt tilvænning, men det bliver lettere for hver gang og resultatet skønt.

Opskrift på surdejsboller med solsikkekerner

10 store surdejsboller

 

400 gram vand

100 gram bageklar surdej

150 gram fuldkorns speltmel

100 gram tipo 00

250 gram hvedemel

14 gram salt

Solsikkekerner til pynt

 

Start med at komme mel og vand i skål og rør det grundigt sammen. Nu lader du blandingen stå i en times tid på køkkenbordet til autolyse. Under processen absorberer melet vandet og dejen trækker sig sammen. Dejen bliver synligt mere glat og elastisk at arbejde med. Autolysen sikre at glutennetværket i dejen får lov at udvikle sig.

Når timen er omme tilsættes salt og surdej og du rører dejen sammen med en ske. Dæk dejen med et klæde og lad den stå på køkkenbordet. Efter cirka 30 minutter folder du dejen første gang. Dejen skal foldes ind over sig selv hele vejen rundt. Det vil sige, at man hiver op i dejen og folder den ind over sig selv 4-5 gange fra forskellige sider.

I løbet af den første time folder jeg igen to gange. Herefter folder jeg to gange med en times mellemrum. På dette tidspunkt bør dejen være hævet – måske ses små luftbobler. Hvis ikke så lad dejen stå på køkkenbordet lidt endnu, før den kommes på køl natten over.

Dagen derpå tages dejen ud og ovnen tændes på varmeste funktion. Jeg sætter samtidig mit bagestål i ovnen. Bagestålet er varmt i løbet af en en halv til en hel time. Har du ikke et bagestål bruger du blot bagepladen.

Vip forsigtigt dejen ud på et meldrysset køkkenbord. Del dejen i 10 rustikke stykker (her er en dejskære en skønt redskab). Tag surdejsbollerne en efter en og dyp ned i solsikkekernerne. Jeg tager den del, som vender opad og er uden mel, og dypper den i solsikkekerner. Sæt herefter surdejsbollerne med solsikkekernerne nedad.

Skru ovnen ned på 250 grader og bag surdejsbollerne i cirka 12 minutter til de er gyldne.


FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM


Surdejsboller med solsikkekerner Surdejsboller med solsikkekerner

Find også opskrift på // Surdej // Grove spinatboller med chia // Grove gulerodsboller med hytteost // Rustikke Manitoba stykker //

Follow:
Share:

4 Comments

  1. Cæcilie
    16. maj 2020 / 8:55 am

    Mine blev slet ikke gode! Øv 🙁

    • 17. maj 2020 / 8:03 am

      Hej Cæcilie,

      På hvilken måde var de ikke gode? Og hvad tænker du kan være gået galt? Din besked efterlader ikke meget info, som jeg kan hjælpe ud fra 🙂

      KH
      Nanna

  2. 16. maj 2020 / 3:46 pm

    Hvornår og hvor meget surdej tages der fra?

    • 17. maj 2020 / 8:06 am

      Hej Ann,

      Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål, men du skal bruge 100 gram bageklar surdej. Det vil sige surdej, som er fodret og nået til det bageklar punkt 🙂

      KH
      Nanna

Leave a Reply


Looking for Something?