Jeg glæder mig sådan til, at køkkenhaven igen bugner med squash af egen avl. Når den gør skal vi klart bruge masser af squash i vores bagværk. Som f.eks. i denne top lækre svampede og fugtige chokoladekage.
Opskrift på chokoladekage med squash
5 dl hvedemel
2 dl farin
2 dl rørsukker
2 dl kakao
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
1 tsk salt
2 1/2 dl mælk (plantedrik for mælkefri)
1 dl olie
2 æg
2 tsk vaniljesukker
1 dl creme fraice (Oatly fraiche for mælkefri)
150 gram revet squash
3 dl mørke chokoladeknapper
Tænd for ovnen på 180grader (alm ovn).
I en skål mikses de tørre ingredienser (mel, rørsukker, farin, salt, kakao, vaniljesukker, bagepulver, natron). I en anden skål mikses mælk, æg, olie og creme fraice.
Bland forsigtigt de tørre og våde ingredienser sammen. Hæld den revne squash og chokoladeknapper i og miks sammen.
Hældes i to rugbrødsforme og bages i cirka 30 minutter.