Jeg har efterhånden fået lidt af et kærlighedsforhold til min airfryer! Det er nemlig drøn let at lave alverdens sprøde panerede ting i den og det elsker jeg altså bare.
En af ungernes favoritter er sprøde nuggets i airfryeren! And I get them – det smager altså drøn godt og er ganske let at lave! Gerne serveret med sprøde fritter med parmesan. Men den opskrift kan jeg dele med dig i morgen?
Sprøde nuggets i airfryeren
Tilbage til sprøde nuggets i airfryeren, så er det lettere end man skulle tro. Opskriften kan selvfølgelig også bruges til ovn. Der justerer du blot så temperatur og bagetid passer.
I selve melblandingen kan du selvfølgelig også justerer med lige de krydderier du foretrækker. Vi er glade for hvidløgspulver, løgpulver og paprika, men det er jo kun fantasien som i sidste ende sætter grænser. I stedet for pankorasp kan du også bruge knuste cornflakes eller nachos. Det bliver også virkelig godt.
Er du på udkig efter flere opskrifter på aftensmad, så kan jeg anbefale dig at kigge forbi min buttermilk kylling, ristaffel eller broccolisalat. Ret så forskellige opskrifter, men alle lige lækre.
Jeg har også en del hurtige opskrifter på aftensmad som f.eks. ris med bacon og grøntsager, pizzastang og knuste kartofler. Ligesom syltet spidskål og tørmarinerede agurker også er tilbehør, som er et must at kigge forbi. I puljen smider jeg også koldhævede foccacia, som også gør sig ualmindeligt godt som tilbehør.
Og nu hvor vi er i hjørnet med brød kan jeg også anbefale pizzasandwich, som er lidt en en gamechanger og chopped bagel, hvor fyldet har uendelige muligheder.
Jeg kan også prale af en alletiders hjemmelavet kartoffelsalat, som jeg faktisk vil tillade mig at kalde for verdens bedste, ligesom mine flødekartofler! Server den gerne sammen med verdens bedste hvidløgsflutes med tonsvis af ost.