Nicecream – sund is lavet af banan – Nanna Pretzmann
Operation baby - hvordan og hvorledes

Nicecream – sund is lavet af banan

nicecream - sund is lavet af banan

Ovenpå alt det snak om infertilitet, så trænger vi vist til en lidt lettere omgang. Men i dag hopper vi fredagskagen over og kaster os over et sundere alternativ! Hvad vil du sige til, at kunne spise is og stadig være sund? Det er faktisk ganske muligt med nicecream. Nicecream er egentligt blot frosne bananer, som er kørt til is og det er hammer lækkert og smager dejligt syndigt!

Herhjemme spiser vi is enten til  morgen, middag eller aften. Tidspunkter, hvor vi ellers også ville spise en banan. Bananer er nemlig sunde. De er fyldt med fibre, antioxidanter, kalium og så er de gode for fordøjelsen.

Tip: brug kun meget modne bananer, da de er sødest og blødest. Skær dem i mindre stykker, inden du kommer dem i en bøtte i fryseren.

Opskrifter på nicecreme – sund is lavet af banan

I virkeligheden kan nicecream laves i et hav af udgaver, men jeg deler vores favoritter her nedenfor. Og når jeg siger vores, så er det virkelig vores. Ungerne er fuldstændig tossede med nicecream, og modne bananer har vi altid i fryseren. Nogle gange fortynder vi nicecreamen til lækre smoothies, ved at bruge ekstra væske.

Vi pynter, som regel med bær, men også hakket mørk chokolade fra tid til anden. Begge dele kan dog sagtens undlades.

Opskrift på nicecreame med peanutbutter, hakket mørk chokolade og kakao

2 portioner nicecream

3 frosne (modne) bananer

En skvat kokosmælk, mandelmælk eller alm (jeg foretrækker kokos)

1 spsk peanutbutter

1 spsk kakao (den du bruger til bagning)

 

Pynt – kan undlades:

En smule hakket mørk chokolade

Jordbær til pynt

 

Kom bananerne i en foodprocessor eller en blender og kør rundt. Kom et skvat mælk i og kør igen. Du skal sikkert stoppe et par gange og rage bananerne ned igen, da de har tendens til at krybe op, indtil de når en konsistens af is. Når du når til konsistensen af is tilsættes peanutbutter og kakao og der gives et hurtigt miks.

Top med hakket chokolade og jordbær.

Enjoy!


FØLG OGSÅ MED PÅ PINTEREST & INSTAGRAM


nicecream - sund is lavet af bananer

// Krusene er købt i HM Home //

 

Nicecream med jordbær/hindbær

2 portioner

2 frosne (modne) bananer

150 gram frosne jordbær/hindbær

En sjat mælk (kokos, mandel eller alm – jeg foretrækker kokos)

 

Pynt – kan undlades:

Friske jordbær

Hakket mørk chokolade

 

Kom bananerne og bær i en foodprocessor eller en blender og kør rundt. Kom et skvat mælk i og kør igen. Kun en smile ad gangen, så isen ikke bliver for tynd. Du skal sikkert stoppe et par gange og rage bananerne og bærrene ned igen, da de har tendens til at krybe op, indtil de når en konsistens af is.

Top med hakket chokolade og jordbær.

Enjoy!

Find også opskrift på // Sundere Snickers kugler // Toffifee cheesecake // Snickers islagkage // Bounty cheesecake // Toblerone cheesecake //

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Operation baby - hvordan og hvorledes