Selvom vi ikke kender dig endnu…. – Nanna Pretzmann
Portionsanrettet nytårsdessert med jordbær og champagne

Selvom vi ikke kender dig endnu….

Jeg er bange for at dele det her. Jo mere jeg mærker efter, kan jeg faktisk mærke, at jeg er skrækslagen. Jeg er skrækslagen for at dele det enorme ønske, som jeg har om et barn mere. Jeg er bange for, at det aldrig lykkes. Jeg er bange for, at vise de følelser for andre. Bange for, at det skal gøre mere ondt, når andre ved, hvordan jeg virkelig har det. Samtidig ved jeg også præcist, hvor hårdt det er at gå med alene, at holde sine håb og drømme som en hemmelighed. Det fungerede ikke for os. Så nu prøver vi den anden metode, som pt føles enormt overvældende. Vi spiller med fuldstændig åbne kort i denne proces. Vi ønsker os et barn mere. Af brændende hjerter. Vores familie er fantastisk. Vi har tre fuldstædigt fantastiske og smukke døtre. Vi føler bare stadig, at der mangler en sidste brik i puslespillet. En, som vi endnu ikke har mødt, En som vi endnu ikke kender. Men en, som det føles som om, vi ikke kan leve uden.

Men det der med babyer er jo ikke så let, når man faktisk ikke selv kan lave dem. Hele baby snakken har kørt løbende siden vi fandt sammen igen for to år siden. I starten var vi ret enige om, at vi ikke  var et sted, hvor det var ok, at bringe flere børn ind i billedet. Vi var ligesom blevet skilt et halv år forinden, så vi blev enige om, at lukke den. Men med jævne mellemrum har snakket alligevel rumsteret rundt. Jeg har følt mig en smule forkælet og åndsvag, for come on, hvor heldig er vi ikke, at have tre børn, når oddsene sagde, at vi måske slet ingen ville få. Men ønsket om et barn er altså ikke blevet mindre. Det gør ikke mindre ondt i hjertet, at det ikke er et valg vi selv tager. Det er stadig en sorg på alle måder og jeg er simpelthen skrækslagen, for at åbne op for den pose af følelser igen. For shit det var nogle enormt hårde år at komme igennem. At ønske sig noget så inderligt, og indset, at det måske ikke var sådan livet skulle gå. Det føltes, som et tab. En fremtid, som blev stjålet ud af mine hænder, uden at jeg kunne gøre en flyvende fis ved det! Og så er jeg bange for reaktionen. At vi måske ikke kan “tillade” os, at ønske og føle os såret. For vi har vi allerede tre børn. Og kan man så egentlig overhovedet tillade sig at kalde det hårdt? Jeg kan mærke, at jeg allerede forbereder mig mentalt på, at skulle forsvare mine følelser og drømme. Men jeg vil ikke gøre det til en diskussion om, hvad jeg kan tillade mig at føle og hvem det er mest hårdt for. Det er slet ikke det, som det handler om, for mig. Jeg ved at jeg er heldig at have tre døtre og det priser jeg mig lykkelig for, hver evig eneste dag. Det betyder bare ikke, at jeg ikke kan ønske mig et barn igen, ligeså brændende, som jeg ønskede de andre og sørge en smule over, at det ikke er en beslutning vi hundred procent er herre over.

>>> FØLG MED PÅ FACEBOOK <<<

Jeg er bange for at sige højt, at jeg håber på et barn mere, sådan rigtigt, og at det måske aldrig lykkes. Jeg er bange for at sige højt, hvad jeg ønsker, fordi det måske så vil gøre mere ondt, hvis det ikke lykkes. Hvis jeg indrømmer overfor mig selv og andre, hvor stort ønsket er. Jeg får en kæmpe klump i halsen, når jeg skriver dettte. Jeg kan mærke tårerne presser sig på. Det gør ondt og min krop reagere fysisk ved at give mig kvalme og ubehag. Den krop, som har været så meget igennem. Hormonkurer, undersøgelserne på kryds og tværs, sorgen over ikke at kunne præstere. Alt det sidder stadig så dybt i den, at den ikke helt ved hvordan den skal reagerer.

Og det gør mig ked af det, at beslutningen om, at forsøge, at få et barn mere bringer alt dette med sig. At det ikke bare er ren lykke. Jeg føler mig snydt.  Snydt for bare at prøve lidt, tisse på en pind, og så var den der. Men samtidig vil jeg jo ikke bytte mit liv for nogens! Det er de sårede følelser, som viser sig ansigt, når de tanker opstår.

Men nu ved du det –  vi ønsker os brændende et barn mere og snart går vi igang med fertilitetsbehandling, for at komme et skrid nærmere drømmen. Jeg har faktisk tænkt på, at dele hele processen her på bloggen. Eller Dan har faktisk sagt, at jeg burde. At jeg burde lukke dig helt ind. Åbne op, for alt det, som gemmer sig indeni mig. Få det ud. Både fordi, at det er sundt og godt for mig, at skrive mine følelser ud, men også fordi der helt sikkert sidder flere i samme båd som os, som kan bruge det her til noget!

Mon du har lyst til at følge den process?


Find gruppen “Fertilitetsbehandling #dueraldrigalene på Facebook 


 

28 kommentarer

  • Berit

    🤞🤞🤞 så meget for jer!

    I skal ikke undskylde en fløjtende fis, kun jer selv føler jeres følelser! Og ved hvad der er rigtigt for jer!
    Jeg hepper på jer og en lille baby❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Søde Nanna.
    Åh hvor ville jeg kunne kramme dig og sige de følelser er helt helt almindelige!! Jeg har selv kæmpet 3 år for min den store og vi troede aldrig lillebror kom. Jeg vil sige den sorg og de følelser havde jeg ved at havde fået nummer 1 men ik kunne nummer to. Fuck et helvede!!! Jeg er stadig i sorg over ikke at få flere børn – mig som drømte om et fodbold hold.
    Fuck du er sej at dele disse tabu følelser med os fordi de er sådan her og de skal turdet at siges højt ❤️
    Håber snart storken finder din vej ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kram lige tilbage til dig <3 Kampen er så ufattelig hård – og jeg tror de følelser på mange måder bliver siddene i kroppen. Det er jo en sorg og noget man har mistet, før man overhovedet havde det!!
      Tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jane

    I har intet at undskylde!!!! Hvorfor skulle det ikke være jer forundt med en kæmpe flok, som alle andre!? Hjælp eller ej ❤️ Jeg er ægdonor, og mit hjerte græder virkelig med dem der kæmper! Selvfølgelig følger jeg med!! 🍀🤞🏼❤️ Til jer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Selvfølgelig vil vi følge med hvis du har lyst til at dele ❤️ Uanset hvor mange børn man har eller ikke har er det mega hårdt ikke at kunne få det man ønsker.
    Jeg kender det alt for godt. Vi har været i fertilitetsbehandling med nr 1. Som tog noget tid. Han bliver 5 til sommer og jeg er endelig blevet gravid med nr. 2 som også kommer til sommer efter endnu en omgang fertilitetsbehandling. Det føles som en kæmpe kamp at have vundet at ens ønske er gået i opfyldelse. Vi ønskede fra start to børn men har overvejet flere gange i processen om vi skulle stoppe og “nøjes”. Jeg er nu glad for vi tog kampen selvom det var møg hårdt men man fortryder aldrig sine kampe og specielt ikke dem der fører børn med sig 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det har jeg – reaktionen har været så overvældende, at jeg slet ikke er i tvivl længere <3
      Tillykke med graviditet nr to 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Jeg hepper på sidelinjen for der snart er en lille bebs på vej hos Jer 😃💪 Pøj pøj med det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Hvor er det dejligt, at du deler dine tanker ❤ jeg kender udemærket til følelsen af, at holde noget for sig selv, fordi det er tabu og for hårdt at snakke om…
    Ikke fordi jeg har haft problemer med at få de to børn, jeg har, men fordi jeg dybt og inderligt ønskede mig at få piger. Jeg fik to fantastiske drenge, og selvom jeg elsker dem himmelhøjt, så er jeg stadig i stor sorg over aldrig at have fået den pige, jeg ønskede mig. Det har været svært for nogle at forstå, og er blevet virkelig sure over det, fordi man da bare skal være glad for at barnet er sundt og raskt. Og JA! Selvfølgelig var jeg det, men det ville aldrig blive den pige jeg drømte om… Jeg fælder stadig en tåre, når jeg fx ser en pigekonfirmand, en brud og ved 100 andre ting, fordi jeg ved, at mine to knægte med hovedet under armen aldrig kommer til at gide diskutere nuancen på servietterne. De vil aldrig have deres mor med til at vælge en smuk brudekjole, eller hvad pokker det måtte være 🤔 nok svært for andre at sætte sig ind i 😣
    Så jeg forstår godt din krise, og det er så svært at acceptere tingene, når man ikke selv er herre over det…
    Alt mulig held og lykke og kærlighed til jer ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har egentlig aldrig haft et ønske om det ene eller andet, altså før børn. Bare der kom et barn, som var sundt. Men jeg kan nu sagtens følge dig alligevel, når du forklare lidt dybere, for selvfølgelig følger der forskellige oplevelser med til de forskellige køn. Sådan har jeg aldrig tænkt på det! Tak for at give mig lidt perspektiv.
      Og så håber jeg, at du får nogle smadder søde svigerdøtre, som kan opfylde nogle af dine drømme <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Vil meget gerne følge jeres rejse for et barn mere ❤ vi vil gerne selv have 1 eller 2 til, og da første barn er lavet i fertilitetsbehandling med ICSI metoden, slipper vi nok ikke for fertilitetsbehandlingen igen. Så det ville være så rart at følge jeres rejse ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er jeg rigtig glad for at høre. Efter alle beskederne, som er væltet ind siden igår, er jeg slet ikke i tvivl længere. Jeg deler <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Tak for ærligheden,
    Vi drømmer også om nr. 4 og gerne en pige så vi har 2 af hver 🙊, Vi har en på 4,5, 2,7 og 1 år. Folk syntes vi er vanvittige og at vi har alt for travlt. Vi ønsker Maks 3 år mellem nr. 3 og 4. Vi arbejder ydermere begge to skiftehold og flere siger direkte at vi skal stoppe grundet vores job. Vi har det bare som jer, der mangler en ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Jeg var én af dem, hvor jeg var gravid med det samme jeg smed p-pillen og endda med tvillinger. Jeg føler mig nogle gange “snydt” for at få ét barn ad gangen. Men ingen af de tanker siger jeg højt. Jeg har egentligt haft en følelse af at det for stærkt, at jeg ikke kæmpede nok… Det er også en “forbudt” tanke/følelse, dog med omvendt fortegn. Blot fordi I har fået tre dejlige piger, skal I da selvfølgelig have lov til at ønske og prøve at få den sidste til flokken. Det burde ikke være “forbudt”/skamfuldt at tænke disse tanker…altså som “jeg er forkælet, når jeg tænker og ønsker sådan og sådan… Hvad enten det er. Jeg glæder mig til at følge jeres rejse mod at blive én mere i familien og sender respekt afsted til dig Nanna for at du har mod og gejst til at sætte igang igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har aldrig tænkt den, den anden vej rundt. Jeg tænkte med det samme, at du er vildt heldig. Så tak for at dele dit perspektiv, for jeg kan sagtens følge dig. Sagtens!
      Tusind tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Åh jeg forstår dig.
    Jeg er selv mor til tvillinge piger på 4 og lillesøster på 3. Og ønsker mig virkelig en mere, men alle er lavet ved ivf og er så bange for det aldrig lykkes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den frygt der er bare forfærdenlig. Jeg er bange før jeg overhovedet har prøvet. Det siger vist lidt om hvor hård sådan en omgang fertilitetsbehandling er!
      Jeg krydser fingre for, at det lykkes <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Kender din følelse alt for godt, vi bar parate til at få barn nummer 2 da jeg blev ramt af brystkræft. Jeg skal tage medicin i mange år endnu, og en graviditet vil kræve at jeg stopper med min medicin hvilket kan resulteret i tilbagefald. Det er derfor ikke bare et valg man tager. Jeg føler mig også virkelig snydt og i stor sorg over at jeg ikke bare kan få det barn der vil fuldende vores familie. Så uanset antal børn, vil ønsket om det næste være lige så stort som ønsket om dem mam har. Rigtig meget held og lykke til jer❤️🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg kan ikke lade være med at græde når jeg læser hvad du skriver.
    Jeg er en ung kvinde på 24 år som fik konstateret PCOS i den sværre grad. Som 18 årig fik jeg af vide at jeg nok ikke skulle regne med at få børn. I dag har min kæreste og jeg en vidunderlig datter på 2,5. Men hvor drømmer jeg om at få et barn mere, mere end noget andet! Vi prøver og prøver, men skuffelsen bliver bare større. Jeg tør ikke at gå i fertilitetsbehandling. Så please, del din historie så jeg en dag kan blive ligeså modig og stærk som du er!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg har fået så enormt mange beskeder siden igår aftes, så jeg er slet ikke i tvivl længere. Jeg deler min historie!
      Hvis jeg må komme med et forslag, helt uden at du har spurgt, så har jeg hørt rigtigt meget positivt om bogen “Spis dig gravid“, når man har PCO. Jeg selv har endometriose, så har ikke prøvet den. Jeg krydser fingre for, at din drøm snart går i opfyldelse 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Camilla

      Kan absolut kun anbefale den… vores søn på 3 år var næsten 4 år under vejs og vi var iigennem hele møllen vedr. Fertilitetsbehandling. De sidste 3 mdr inden inden jeg blev gravid levede jeg slavisk efter den bog … om det var pga det “den gør” eller at fokus blev flyttet – det er der ingen der ved. Gravid blev jeg… da vi gerne ville have nr 2, spiste jeg igen efter den inden vi for alvor begyndte at tælle og teste ÆL … og jeg blev gravid på første ÆL og slap heldigvis for endnu en drønhård hormonbehabdling. Fedt fedt du deler det hele. Du er modig… inden du ser dig om har du et firkløver 🍀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • EJ hvor fedt at det virkede for dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Portionsanrettet nytårsdessert med jordbær og champagne