Den perfekte opskrift, når man lige har en rest kødsauce fra aftensmaden. Vi bruger hornene med kødsauce på ture ud ad huset og i madpakkerne. De er et ret stort hit. I de grønne horn har jeg blot tilføjet spinat. Opskriften finder du HER.
Opskriften er den samme, som jeg bruger, når jeg laver pølsehorn.
Opskrift på horn med kødsauce
Cirka 32 stykker
4 dl vand
50 g gær
800 g mel
100 gram sukker
3 æg
50 g smeltet smør
2 tsk salt
1 æg til pensling (eller mælk)
Kødsauce
Sesam til drys
Opløs gæren i den lunkne vand. Tilføj mel, sukker, æg, smør og salt. Ælt dejen godt igennem. Dejen skal ikke klistre for meget, så er det bedre og tilsætte lidt mere mel.
Stil dejen lunt og lad den hæve i en times tid.
Del dejen i 4 lige store dele. Rul ud i cirkler og brug pizza skæren til at dele i 8 dele (Se vejledning HER).
Læg 1/2 – 1 spsk kødsauce på hvert stykke. Rul dem sammen og placer tæt på en bageplade. Tippen af dejen skal være under hornet.
Lad hæve i cirka 20 minutter. Start ovnen på 180 grader.
Pensel pølsehornene med æg og drys med sesam.
Bages i cirka 20 minutter.
Find også opskrift på // Pizzasnegle // Pizzamuffins // Pølsemuffins // pizza med spinat // Vafler med spinat og rødbede // Hjemmebagte birkes // Grove rundstykker //