Fredagskagen: De bedste donuts er de hjemmelavede

Donuts opskrift
Donuts opskrift
Fredagskagen er donuts. Efter en lystig Instagram afstemning blev det donut opskriften, som skulle deles i dag. Næste fredag er fredagskagen således en kæmpe kajkage. I kan følge bloggen HER, hvis i vil have direkte besked om nye opskrifter eller følge min facebook HER.
Donuts er muligvis en af mine favorit spiser i hele verden. Den kærlighed tror jeg, at min mormor er skyld i. Hun lavede nemlig donuts til os, med sukker, i min barndom, og således har kærligheden til dem fulgt mig siden barnsben. Den kærlighed er ikke sådan at ryste af sig.
Men guderne skal vide, at der er mange skøre ting, forklædt som donuts, derude.
Sidste år erfarede jeg præcist hvor let det er, at lave berlinere selv. Det samme gør sig altså også gældende for donuts. Det er nemlig præcis samme dej. Det er mig så en absolut gåde hvorfor det først er nu, at jeg kaster mig over projekt hjemmelavede donuts. Ligger i, i øvrigt, inde med tips til gode donuts steder i Aalborg, så giv gerne lyd. Jeg var ret begejstret for Donut Factory, men lukkede jo for efterhånden længe siden.
Og lige et sidste ord med på vejen – opskriften på donuts er virkelig let, simpel og kræver altså ingen særlig bageegenskaber.


FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM


Opskrift på hjemmelavede donuts

14-16 styk
Donuts dej

25 gram gær

1 dl mælk

2 æg

1/4 dl rørsukker

1/2 tsk salt

2 tsk vaniljesukker

50 gram blødt smør

Cirka 6 dl hvedemel

Til kogning: 1 pakke Palmin eller bare kokosolie

Pynte forslag:
– Den klassiske: vend i sukker
– Glasur (forskellige farver – brug pastafarve)
– Krymmel, hakket Toblerone, skumfiduser, pistacie nødder osv. Kun fantasien sætter grænser

Sådan laver du donuts

Rør gæren ud i mælken. Tilsæt de øvrige ingredienser, pånær hvedemel, som tilsættes lidt efter lidt og ælt dejen godt igennem. Det er vigtigt, at du ikke bruger for meget mel, da det vil give tørt brød.

Lad donut dejen hæve i en times tid, under viskestykke, på køkkenbordet.
Donuts opskrift
Når dejen har hævet deles rulles den ud på et meldrysset bord. Dejen skal være 1-1,5 cm høj. Herefter skal donutsene udstikkes. Jeg bruger gerne et vinglas – det har nemlig en diameter på 8 cm, som er en meget passende donut størrelse. Til at lave hullerne i midten bruger jeg noget så fancy, som et skruelåg fra en vinflaske. Der findes garanteret værktøj til den slags, men det fungere nu ganske glimrende.
Donuts opskrift
Donuts opskrift
Donuts opskrift
Når donutsene er udstukket skal de have lov at hæve 15-20 minutter.
Imens kan du varme olien op. Normalt bruger jeg palmin – men grundet årstiden kunne jeg ikke finde det, så istedet købte jeg almindelig kokosolie, som jo vel i bund og grund er det samme. Olien skal være 170-180 grader. Har du ikke et termometer, så drys en smule mel i eller sæt en tændstik i. Bruser det, er olien klar.
Donutsene skal koges cirka 1 minut på hver side eller til de er gyldne. Fiskes op med en hulske og sættes på et stykke køkkenrulle, som hapser det overskydende olie.
Opskrift på donuts
Opskrift på donuts
Når de er afkølet kommer vi til det sjove – nemlig pyntning. Kun fantasien sætter grænser, når du skal pynte donuts. Jeg har brugt lidt af hvert, men fælles for dem alle er, at der er glasur (flormelis plus vand – og farvet med pastafarve) og pynt på.
Et tip er, i øvrigt, at lave glasurer tyk. Så er den lettere at holde styr på.
Opskrift på donuts
Tip: donuts bliver ganske hurtigt tørre og skal serveres på dagen. Men du kan snyde og lave dej samt donuts på forhånd ved at fryse dem ned, når de er udstukket. Altså inden kogning. Så tager du dem blot op, lader dem tø og hæve og koger dem. Kogningen går ganske hurtigt og hvem elsker ikke nybagte donuts.

Palminen kan du genbruge til fuglekugler til haven. Bland blot med nogle frø og kom det i en form og sæt på køl inden du hænger op.

Find også opskrift på // Toblerone cheesecake // berlinere // Hvidløgsflutes // Hvidløgsknuder // Chokoladebomben // Daim islagkage // Snickers islagkage //

Follow:
Share:

36 Comments

  1. 22. juni 2018 / 9:06 am

    Åh nu har jeg lyst til donuts… hvor ser det lækkert ud…

  2. Cæcilie
    25. juni 2018 / 3:24 pm

    Kan man mon lave dem med rismælk og plantesmør ?

    • 26. juni 2018 / 9:09 am

      Jeg har ikke forsøgt, men kan ikke umiddelbart finde på noget, som skulle være i vejen for det 🙂

  3. Anita Sørensen
    26. juni 2018 / 5:39 pm

    Hej Nanna 🙂 Idag har vi prøvet at lave de lækre donuts… Muuums… 🙂 Uden glasur og pynt synes jeg dog at selve smagen mangler ” lidt sukker/sødme ” i donuts… Hvad kan man gøre ved det ?

    • 26. juni 2018 / 7:11 pm

      Hejsa Anita 🙂 Evt mere sukker og måske noget vanilje..
      Eller vend dem i sukker lige når de er kogt færdige 🙂

  4. Sabine
    11. april 2019 / 9:36 am

    Min datter ønsker at dele dem ud i skolen, men tænker de bliver tørre hvis jeg laver dem aftenen før. Kan man udstikke dem og lade dem hæve natten over og så koge dem om morgenene?

  5. Ida
    12. september 2019 / 1:31 pm

    Hvor længe i forvejen skal jeg mon tage dem ud af fryseren så de kan tø og hæve inden de skal koges?🙂

    • 15. september 2019 / 7:22 pm

      Hejsa Ida.

      Et par timer vil jeg tro 🙂

      KH
      Nanna

  6. Camilla
    14. september 2019 / 8:06 am

    Kan man lave dem dagen før og pynte dem, hvis man opbevare dem i en frysepose? Eller har du andre råd, hvis man er nød til at lave dem dagen før ?

    • 15. september 2019 / 7:23 pm

      Jeg ville bruge tippet med at fryse – det står nederst i indlægget 🙂

  7. Sandra
    28. september 2019 / 8:57 pm

    Bliver de meget tørre hvis man lavede dem dagen før? Min søn har fødselsdag snart, og skal dele ud i skole. Har ikke helt tiden til at stå et par timer inden serveringen, med 3 børn der skal gøres klar
    🙈

    • 30. september 2019 / 3:55 pm

      Hejsa Sandra,

      Jeg ville bruge tippet nederst i indlægget med at forberede dem og fryse☺️

      KH
      Nanna

  8. Eyðstein
    4. oktober 2019 / 5:48 am

    Ej, hvor ser det lækkert ud. Skal helt sikkert afprøves.

    Jeg vil bare også sige, at jeg var helt vildt glad for Donut Factory. De var så lækre og flot lavede. Det var et godt stykke bagehåndværk, som kunne købes der. Jeg er stadig ikke kommet mig over, at de lukkede. Det her er måske lidt overdrevet, men kan godt finde på ind i mellem, at sidde og kigge på deres facebook side, mens jeg savner dem (det er vel ikke for meget, hva?😂).

    Måtte bare lige skrive det. Det er så sjældent at jeg hører noget om donut factory, så det måtte bemærkes, nu jeg læste dette.

  9. Lise
    17. oktober 2019 / 10:51 am

    Jeg glæder mig til at lave dem med mine piger. Her hjemme er donuts nemlig også et kæmpe hit. Men vi har ikke selv lavet dem før.
    Jeg er dog lidt bekymret for kokosbismag med Kokosolie? Den olie jeg har har en svag duft af kokos og vel så også smag. Er det muligt at printe dine gode opskrifter ud? Det er bedst med papir når mine børn er med i køkkenet 🙈

    • 17. oktober 2019 / 11:13 am

      Jeg har ikke oplevet at der kommer en smag af kokos 🙂 Men du kan bruge solsikkeolie istedet, hvis du gerne vil være helt sikker.
      Du kan trykke A + Command + P ned samtidig, så printer du siden ud.

  10. Lone
    21. marts 2020 / 12:14 am

    Uhm – elsker donuts – tak for opskriften

    • 21. marts 2020 / 5:47 am

      Hej Lone,
      Tak 🙂 Din reklame for website er fjernet. Ønsker du at indgå dialog om reklame på min blog er du velkommen til at sende en mail. Tak 😉

  11. Claudia
    14. april 2020 / 12:55 pm

    Er lige begyndt med at lave disse. Har ældet dejen sammen ig nu ligger den i skål under viskestykke. MEN dejen virker meget tør. Brugte kun 5 dl mel og alligevel falder den fra hindanden. Normalt ? Holder den bedre efter den er hævet ?

    • 14. april 2020 / 5:38 pm

      Hejsa Claudia 🙂

      Det lyder til at der er kommet for meget mel i dejen. Jeg ville tilsætte mere væske, ellers ender du ikke ud med et luftigt og lækkert resultat.
      Når der står cirka foran målet på hvedemelet er det fordi du skal mærke efter hvornår dejen er mættet undervejs 🙂 Det er altid svært at angive et nøjagtigt mål på mel, da kvaliteten varierer, æg kommer i forskellig størrelse osv 🙂

      KH
      Nanna

  12. Hanan
    3. maj 2020 / 10:22 am

    Skal mælken lunes

      • Mette
        16. juni 2020 / 9:06 pm

        Hej igen😁

        Øhm.. jeg ville spørger om, skal demkoges eller kan de godt puttes i en ovn, hvis ja så hvor mange grader og hvor lang tid?

      • Mette
        16. juni 2020 / 9:07 pm

        Hej igen😁

        Øhm… jeg ville spørger om, skal man koge dem eller kan de godt puttes i en ovn, hvis ja hvor mange grader og hvor lang tid?

  13. Mette
    16. juni 2020 / 7:32 pm

    Kan man bruge andet end kokosoile eller Palmin?

  14. Mette
    16. juni 2020 / 7:36 pm

    Hej Nana😁

    SKAL man bruge kokosoile eller palmin eller kan man godt bruge normalt oile? Jeg har ingen af de to ting og er alleredet igang så hat ikke tid til at købe ind?

    • 16. juni 2020 / 7:47 pm

      Hej Mette,

      Jeg har desværre først set din kommentar nu, men ja det kan du 🙂

      KH
      Nanna

  15. Glæder mig til at smage har aldrig smagt dem før men ser så lækker ud at jeg vil prøve at lave dem
    25. juni 2020 / 11:51 am

    Glæder mig til at smage har aldrig smagt dem før sååååå glæder mig

  16. Lonnie
    18. august 2020 / 4:57 pm

    Hej. Hvis de skal vendes i skuller, skal det så være imens de er lune

  17. Annette
    19. marts 2021 / 7:33 pm

    Hej Nanna

    Jeget skal bage 120 af dine lækre Donuts, det er til en flok børnehave børn, kan jeg lave dejen dagen før? Da tiden i et institutionskøkken er lidt knap 🤗

    Annette

    • 21. april 2021 / 1:48 pm

      Så ville jeg blot koldhæve dejen. Den kan man sagtens 🙂

Leave a Reply


Looking for Something?