Halloween kage: Orme kagen

Nogle gange kan det godt knibe med at være frygtelig kreativ, når det samtidig også gerne må gå stærkt. Men står du og skal smække en hurtig Halloweenkage sammen, så er denne et godt bud. Den tager udgangspunkt i verdens bedste chokoladekage – Black magic. Den er drøn let og så kan den snildt holde til at blive lavet i forvejen og pyntet på dagen.

Og selvom kagen indeholder kaffe, så smages det overhovedet slet ikke.

Opskrift på verdens bedste chokoladekage

Cirka 8-10 personer

Chokoladekage – 2 bunde:

  • 5 dl hvedemel
  • 2 dl farin
  • 2 dl rørsukker
  • 2 dl kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk salt
  • 2 1/2 dl mælk
  • 1 dl olie
  • 2 æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 kop kaffe

 

Chokolade smørcreme:

  • 200 gram blødt smør
  • 2 dl kakao
  • 4 dl flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 dl mælk

Pynt:

Vingummi orm

En rulle Oreos


Følg også med på Instagram & Pinterest


Tænd for ovnen på 180grader (alm ovn).

I en skål mikses de tørre ingredienser (mel, rørsukker, farin, salt, kakao, bagepulver, natron). I en anden skål mikses mælk, æg, olie og vaniljesukker.

Bland forsigtigt de tørre og våde ingredienser sammen. Hæld kaffen i. Dejen er nu tynd.

Del dejen i to 20cm springforme og bag i cirka 22-25 minutter.

Lad køle.

Imens laves fyldet. Kom alle ingredienser i en skål og pisk ved laveste hastighed i et øjeblik. Herefter højeste indtil smørcremen er luftig og let. Smager den af smør har du ikke pisket længe nok..

De to bunde ligges sammen med chokoladecreme og smøres herefter op med et tyndt lag.

Oreo knuses i en minihakker eller i en pose med en kagerulle. Du behøver ikke fjerne det hvide i Oreo kiksene – når kiksene smadres ses det ikke og kiksene ligner blot jord.

Kom de knuste Oreo på kagen og pynt herefter med vingummi orme.

Voila et styks Halloween kage.

Halloween kage

Find også opskriften på // Mumie pølsehorn // Edderkopper //Græskarboller// En spandfuld jord kager // Spinatboller // Cheese Dippers //

Follow:
Share:

4 Comments

  1. Anne
    15. oktober 2018 / 1:07 pm

    Hejsa, jeg står lige her og mixer tingene til kagen. Kan det virkelig passe at der skal 2 dL kakao i?

  2. Lene
    30. oktober 2021 / 8:56 am

    Hvor meget er en kop kaffe? 1,5 dl?

Leave a Reply


Looking for Something?