Jeg elsker Asti – også selvom det ikke ligefrem er en vaskeægte champagne, så synes jeg den søde smag og boblerne er skønne. Og jeg elsker dem især i en mimosa med jordbær. Og opskriften her er perfekte til en skøn brunch, til velkomstdrinks, men selvfølgelig også til nytårsaften.
>> Daim islagkage – den perfekte nytårsdessert <<
Opskrift på mimosa med jordbær og hindbær
Ingredienser:
400 gram frosne hindbær
50 gram friske jordbær
1 spsk sukker
1 spsk honning
50 ml fløde
1 tsk vaniljepulver
Serveres med en flaske champagne – jeg bruger Asti.
Sådan gør du:
Kom de frosne hindbær og de friske jordbær i en gryde. Giv dem et opkog. Tilsæt sukker, honning og vaniljepulver og lad det hele koge i cirka 5 minutter. Tag gryden af kogepladen og lad den køle cirka 5 minutter før du blender det hele godt igennem, så du får en jævn masse. Herefter tilsættes fløden og du rører den forsigtigt i.
Kom enten massen i isterningforme og lad det fryse eller lad det blot stå på køl indtil brug. Jeg har gjort begge dele og begge fungerede fint.
Kom isterningerne i et glas inden servering og top op med champagne. Hvis du ikke har lavet isterninger hældes de to dele blot sammen.
FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM & PINTEREST
OBS: Blandingen giver cirka 750 ml bær blanding. Herefter er det en smagssag, hvor meget du bruger til et glas champagne. Nogle foretrækker halv/halv, mens andre fortrækker en anden fordeling. Laver du halv/halv er der blanding nok til en flaske champagne.
Find også opskrift på // Farverige alkoholfri cocktails til børn // Ideer til sjove børnedrinks // 5 lette DIY til nytårsbordet – sjove bordkort // Børnebuffet nytår // Toffifee cheesecake // Daim islagkage //
Uhm lyder super lækkert:-)
Det skal da prøves.
Tak for et dejligt år her på din altid gode blog:-)
Et rigtig godt, fantastisk og spændende 2019 ønskes du og dine 🙂
Forfatter
Prøv dem – det smager så godt☺️
Dejligt du læser med Tina. Godt nytår 🎉
Kan man nøjes med kun at bruge jordbær ? Er ikke hindbær fan ? Hilsen din gamle klassekammerat
Forfatter
Hej Karina 🙂 Hvor sjovt – håber du har det godt!
Ja du kan sagtens bare bruge jordbær eller hvilke som helst andre bær du er fan af 🙂
Det ser godt nok lækkert ud, kan godt lide det er lidt anderledes, selvom Asti nu altid er godt 😉
Godt nytår
Forfatter
Asti er nemlig altid godt 🙂 Godt nytår 🙂
Lyder super lækkert. Jeg spørger også om jeg kan nøjes med jordbær da jeg ikke er til hindbær? Og om man kan lave den i børneversion og toppe med FEKS sprite i stedet for Asti? Tænker nemlig at bruge den til min runde fødselsdag i januar.
Rigtig godt nytår til dig og din familie
Forfatter
Du kan sagtens bare bruge jordbær 🙂
Jeg har ikke prøvet med sprite, men tror da egentlig godt, at det kunne blive et hit.. Det må jeg lige få prøvet af..
Godt nytår til dig og dine 🙂
Hvor mange rækker portionen til?☺️
Forfatter
Det kommer an på hvordan du blander op. Hvis du blander halv/halv med champagne rækker det til en flaske champagne 🙂
Kan det passe der kun skal 50gram jordbær i? Det er jo kun to jordbær sådan ca.