Ideen til oste og hvidløgsstjernen opstod, da jeg bagte kanelsnegle den anden dag. Pludselig slog det mig, at det også kunne være en ret dekorativ måde, at lave hvidløgsflutes på. Opskriften er den sammen, som verdens bedste hvidløgsflutes – blod er formen en anden. Og det gør sig da ret godt ikk’?
Opskrift på oste og hvidløgsstjerne
Oste og hvidløgsstjerne dej
25 gram gær
3 spsk olie
3 dl vand
1 tsk honning
2 tsk salt
2 dl durum
Cirka 5 dl hvedemel
Fyld
150 gram blødt smør
3 fed hvidløg
1 god håndfuld finthakket persille
1 mozzarellabøf (á 125 gram)
Rør gæren ud i det lunkne vand. Mælken må ikke må være for varm, da den så kan tage livet af gæren. Tilsæt resten af ingredienserne, tilsidst hvedemelet, som du tilsætter lidt efter lidt. Ælt dejen godt igennem. Del dejen i fire stykker, form til kugler og lad dem hæve i en god times tid.
Imens kan du lave fyldet. Miks smør, hvidløg og persille. Skær mozzarellabøffen i små stykker.
Rul dejkuglerne ud til cirkler med en kagerulle, så de alle har samme størrelse (cirka 25 cm i diameter). Fordel oste og hvidløgsfyldet på tre af dejstykkerne. Fyldet skal nå helt ud til kanten. Læg herefter dejcirklerne i lag. Den øverste skal være den uden fyld. Det vil sige dej, fyld, dej, fyld, dej, fyld og tilsidst dej.
FØLG OGSÅ MED PÅ INSTAGRAM & PINTEREST
Tag et lille drikkeglas og sæt det i midten af cirklen. Du skal skære, så der er 16 stykker dej. Jeg synes det er lettest, at starte med at skære 4 gange. Herefter deler jeg hver af de 4 stykker i 4. Vupti 16 stykker (se billede nedenfor).
Roter hvert andet stykke dej mod højre tre gange og hvert andet mod venstre tre gange. Fold den nederste del af hvert stykke dej til en spids, således, at du kan samle stykkerne to og to.
Lad oste og hvidløgsstjernen hæve i en times tid.
Pensl med pisket æg og bag ved 200 grader (alm ovn) i cirka 20-25 minutter til den er gylden.
Find også opskrift på // Hvidløgsflutes // Sandwichflutes // Spinatboller // Rødbedeboller // Naan brød med hvidløg //
Hjælp 😱😱
Står og skal lave opskriften nu, og man skal opløse gær i mælk, men hvor meget mælk???
Der står ikke mælk nogle steder!!
Forfatter
Sorry! Jeg har lavet en tastefejl. Der skal ingen mælk i – der skulle stå vand 🙂 Håber det gik alligevel..
Hjælp!! Står og skal lave opskriften nu, og der står man skal opløse gær i lun mælk, men der er ikke beskrevet hvor meget mælk der skal bruges!!