Halloween boller

Halloween boller opskriftHalloween boller opskriftDen anden dag, da jeg åbnede for Pinterest så jeg græskarformede boller og skrev mig bag øret, at jeg ville prøve at lave en pladefuld med ungerne.
På Pinterest så jeg flere udgaver. Blandt andet en hvor man binder snor om bollerne, for at sørge for at græskarformen bliver under bagning. Det har jeg altså ingenlunde tålmodighed til, så jeg nøjedes med at skære. Men resultatet bliver altså pænere med snor bundet om. Så tip hermed videregivet, hvis din tålmodighed er større end min 😉

Jeg har brugt pastafarve i opskriften her, men det kan f.eks. erstattes med gurkemeje i selve bollen og f.eks. spinat til at farve toppen.

Opskrift på Halloween boller

16 Halloween boller

25 gram gær

4 dl lunken mælk (jeg bruger havredrik)

50 gram smeltet smør (Naturli vegan Block for vegansk)

2 æg

1 tsk salt

2 tsk rørsukker
Orange & grønt pastafarve

Cirka 12 dl hvedemel

 

Start med at røre gæren ud i det lunkne mælk. Pas på, at mælken ikke bliver for varm. Det kan nemlig taget livet af gæren. Tilsæt æg, salt, rørsukker og smør. Rør godt sammen og tilsæt orange pastafarve. Kom melet i lidt efter lidt indtil dejen har den rette konsistens og ælt den så godt igennem. Mangler der farve, så tilsæt mere pastafarve. Husk og brug handsker, hvis du ælter i hænderne. Jeg bruger altid min Ankarsrum, når jeg bager brød. Tag en klump fra og farv grøn. Det skal bruges til stilk.

Lad dejen hæve en god times tid på køkkenbordet. Har du god tid, så brug mindre gær og lad dejen hæve længere. Mindre gær og længere hævetid gør altid noget godt for dit bagværk.

Form nu 16 boller og lav 8 hak i hver med en dejskære eller en kniv. Tag en lille klump grøn dej og lav en græskarstilk og kom den på bollen.
Halloween boller opskriftHalloween boller opskrift

Lav efterhæve i cirka 20 minutter inden du bager i cirka 12 minutter ved 200 grader (alm ovn).

Find også opskrift på // Mumie pølsehorn // Hjernekage // Græskarboller // Romspøgelser //

Follow:
Share:

11 Comments

  1. Tina
    24. oktober 2020 / 2:25 pm

    Ej hvor er de bare søde! Mega god ide 🙂

    • Maddie
      15. oktober 2023 / 3:55 pm

      Kan kærnemælk bruges?

  2. Anne
    30. oktober 2020 / 11:33 am

    De er SÅ fine!
    Kan man mon lave dejen dagen i forvejen?

    • 30. oktober 2020 / 2:51 pm

      Du kan sagtens koldhæve. Bare brug en lille klump gær istedet 🙂

  3. Ella
    13. oktober 2021 / 7:48 pm

    Hvor meget pastafarve bruger du ca til en portion? 😊

    • 17. oktober 2021 / 9:16 pm

      Jeg kommer i til jeg synes farven er rigtig 🙂

  4. Nana
    17. oktober 2021 / 6:53 pm

    Hej Nanna.
    Hvis du skulle lade dem koldhæve natten over, hvor mange gram gær ville du da komme i? En lille klump er lidt diffust for en bagenovice som mig 😅

    • 17. oktober 2021 / 9:18 pm

      Uhh en 5 gram vil jeg skyde på 🙂

      • Nana
        18. oktober 2021 / 7:00 pm

        Tak for svar 😊

Leave a Reply


Looking for Something?