Nogle gange glemmer vi kærligheden – Nanna Pretzmann
Mynte bodyscrub - lav den selv

Nogle gange glemmer vi kærligheden

image

Hold op hvor jeg føler at det til tider kan være en udfordring med tre små børn og et parforhold. Det er ikke kærligheden den er gal med. Den er der stadig, omend nok endda stærkere og i hvert fald anderledes end nogensinde før. Siden den dag, hvor jeg første gange holdt vores lille bitte tvillinger i armene, kiggede på baby daddy og kærligheden bare skyllede ind over mig, så vidste jeg at jeg vil elske ham til mine dages ende. Uanset hvad der sker, så har han givet mig det vigtigste i mit liv. Mine børn. Sidenhen kom jo endnu en yndig baby til verden og kærligheden blev ikke mindre af den grund. Igen mærkede jeg hvordan kærligheden til ham voksede. For sammen havde vi nu endnu et lille mirakel. Et mirakel, som rent fysisk var noget større end sine søstre ved hendes ankomst til verden og som lige så hurtigt, som sine søstre, stjal et stykke af vores hjerter.

Kærlighed er der en kæmpe slat af. Vi glemmer det desværre bare nogle gange. Vi glemmer hinanden, fordi der nu er så meget andet der kommer før “os”  – ham og jeg. Vi glemmer at fortælle hinanden, at kærligheden stadig er den samme. Vi glemmer at give kram og kys. Vi glemmer, at vi også skal være kærester i hverdagen. Ikke kun på en kæreste date med måneders mellemrum. Det er ikke nok. Og det føre til alt for meget surhed, nag og snerren ad hinanden. Og pludselig er man der hvor skænderier og uenigheder nærmest er hverdagskost. Men hvordan endte vi der? Og hvorfor? Hvis bare der ingen kærlighed var, så var det jo så let at forstå. Men den er der, så hvorfor så? For lidt søvn, for mange ambitioner og for lidt fokus på hvad der gør os lykkelige måske? Måske har sure bleer og leverpostejsmadder ramt os. Men hvordan kommer man så tilbage til “os” – til ham og mig? Til kys, kram og latter er det der fylder i hverdagen? Vigtigst er vel at vide om man vil.. Og gu’ vil vi det.. Vi elsker vores lille familie og hinanden.. Vi glemmer det jo bare nogle gange..

4 kommentarer

  • Tak for et skønt indlæg! Og hurra for kærlighed med små børn. Det er svært men ikke umuligt, og jeg er sikker på, at bare det, at man husker den, gør alting meget sjovere fremadrettet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Kan stærkt anbefale bogen ‘Pas på parforholdet’ af Mathias Stølen Due

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mynte bodyscrub - lav den selv