Når baby synes søvn er overvurderet

Fuck kønsroller, for lidt søvn og et monstrum

image

image

Det her monstrum har været mit nærmeste bekendtskab denne weekend. Jeg har nemlig afhøvlet gulve i vores kommende soveværelse og spisestue . Jep, jeg har. Som i mig. Anede ikke jeg kunne sådan noget og selvom jeg egentlig oftest sniger mig så langt, som muligt, uden om fysisk arbejde, så må jeg inddrømme, at selvtilliden får et boost over mine nye håndværker skills.

Vores weekend startede med et barn som endnu engang synes søvn er overvurderet (læs her). Hun overgav sig endelig til søvnen fredag kl 23.45. Kl 00.00 vågnede den ene af de store og skreg. Hun skulle tisse. Det fik vi lige klaret, men postyret vækkede altså den bette, som nu mente hun var totalt udhvilet 😳 Klokken blev 1 før hun igen sov og kl 4.30 var hun klar til at stå op. Det var moderen selvsagt ikke og da kl slog 6 fik faderen barnet og jeg tog mig et par timer på øjet. Ganske fantastisk og meget tiltrængt.

Lørdag formiddag blev brugt på skrigende meget trætte unger, imens far byggede hegn i haven. Eftermiddagen fik faderen lov at bruge med stadig trætte unger, imens jeg gav mig i kast med monstrummet og fik afprøvet mine afhøvler skills. Det gik sgu meget godt! om! Og efter ungerne var puttet (ja selv den bettes segnede om), så fejrede vi succesen med en bøf og egentlig ville vi tidligt i seng, men kun moderen fik lov for den bette vågnede jo igen. Off course. Jeg mindes simpelthen ikke fra de store, hvornår det her jeg-vil-ikke-sove-spring var ovre, men jeg krydser fingre for snart. Ellers må vi indføre tændstikker, for at holde øjnene åbne. Bortset selvfølgelig fra den lille. Hun virker ikke synderligt påvirket af den manglende søvn. Mærkeligt nok.

Idag er gået med at høvle spisestuen, alt imens faderen tog ungerne med i Bilka. Jep mor ordnede gulv med et monstrum af en maskine og far tog ud for at handle. Jeg elsker det!! Selvom vi nu for det meste passer til de typiske stereotype kønsroller, så elsker jeg altså når vi ikke gør 😜 Og så elsker jeg altså at min mand vil sine tøser så meget, mere end tager sin del af tjansen, når det kommer til omsorg, nærvær og kvalitetstid og at han nyder det i stor stil. Det er fandme tæske mandigt. Sagde den yderst feminine mor, alt imens hun vælter rundt med det kæmpe monstrum😂

Igår tog vi en spontan beslutning. Jeg ville egentlig ikke have været til årets modemesser i Københavnstrup, men nu gør vi altså en familietur ud af det og har booket overnatning i Valby. Jeg glæder mig. Nå, jeg håber jeres weekend har været god? Nu vil jeg booke flybilletter, så vi kan besøge min far i september. God søndag aften 😀

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når baby synes søvn er overvurderet