Do not disturb – Nanna Pretzmann
Vil du føde alene på hospitalsgangen?

Do not disturb

image

Fornøjelsen ved at kunne sætte et “Please don’t disturb” skilt på døren. 

Halløj de damer 🙂 Så er jeg landet trygt hjemme i det velkendte jyske igen. Ovenpå et par begivenhedsrige dage med besøg på diverse PR bureauer er jeg mere brugt end en daggammel karklud. Guderne må vide hvor mange km pusselankerne har travet, men ømme og trætte er de. Og min samvittighed over det enorme antal donuts og andet sødt jeg har indtaget, de seneste dage, er forduftet som dug for solen. Så ømme som benene er, må jeg bestemt ha’ travet det hele af igen 😛 Men hey hvem siger også lige nej tak, når bordet ser sådan ud hos Impression Pr (kig ned)? Ikke mig i hvertfald. Jeg har nemlig rygrad som en regnorm, når det kommer til donuts. Fuldstændig uimodståelige små sukkerholdige bidder af himlen.

image

Jeg har mødt et hav af søde mennesker og har hygget mig gevaldigt. Ikke mindst igår aftes, hvor jeg mødtes med Camilla fra Blondetoner.dk inden vi var til bloggerfest hos Starklint Pr. Vi var dog et par fornuftige søde unge damer og sluttede aftenen tidligt, selvom den altid søde Cana fra Mortilto.dk forsøgte at lokke. Det bøder hun vist iøvrigt lidt for idag. Læs HER 😛

Jeg ville vildt gerne have ha’ joinet, men da det gik op for mig, at jeg havde muligheden for bare at sove, uden opvågninger fra børn og ingenlunde skulle tidligt op, så var fristelsen fra dobbeltsengen på hotelværelset bare for stor. Jeg måtte fluks tilbage og smide mig under den tilpas store og varme dyne. Desværre gik det dog ikke bedre end at jeg vågnede tre gange i løbet af natten i forskrækkelse over ikke at ha’ hørt ungerne, som sjovt nok slet ikke var i nærheden. Og da klokken slog 7 kunne jeg ikke klemme mere søvn ud af kroppen. Typisk! Den påtvungne a-menneske rytme lader til at hænge i. Men ikke desto mindre afholdte det mig nu ikke for at dovne den et par timer med Lars Keplers “Stalker” inden jeg stod op. Iøvrigt en skide god bog, som jeg lige præcis nåede og afslutte inden flyhjulene ramte Aalborgensisk muldjord.

image

KBH lufthavn har sat fokus på flymad i bedre kvalitet med konceptet Food to Fly. Det vil sige at man rundt omkring i lufthavnen, f.eks. på Gorms kan købe lækkert mad og tage med ombord. Slut med kedelige halvtørre sandwich. Det havde jeg æren af at afprøve og det var så lækkert. Og ja jeg var virkelig sulten. Og cheesecake siger man aldrig nej til 😉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du føde alene på hospitalsgangen?