NannaPretzmann.dk
Når uheldet er ude og ens guld kommer til skade

Alene hjemme.. Sådan helt alene..

 
Jeg har altid haft et kæmpe behov for at være i mit eget selskab. Bevares det hænger jo ikke sådan sammen, at jeg  ikke nyder andres selskab, for det gør jeg bestemt. Jeg har det også bare helt forfærdentlig skønt i mit eget selskab, men let’s face it. Med tre små børn, så er der ikke oceaner af tid til nydning af eget selskab. 
Manden min har efterhånden lært mit behov så godt at kende, at han ofte ved at det er tid før jeg selv gør. Det siges at jeg bliver ligesom vranten som en julegås, når jeg ikke får lov at få min alene-mig-tid. I begyndelsen af vores forhold havde han det lidt stramt med at jeg skulle sidde alene, hvis han skulle ud og føjte med gutterne. Men efterhånden fandt han ud af, at jeg faktisk betragtede det som en tjeneste 😛

Idag har min skønne mand pakket bilen, samlet vores yndige yngel og kørt mod Fyn, hvor hans faderlige ophav residere. Det betyder at jeg de næste 24 timer er mutters alene på slottet. Jeg er fri til at slænge mig på sofaen, se tarvelige serier på Netflix og indtage alt for store mængder chokolade. 

Jeg savner allerede dem allesammen og glæder mig til, at de kommer hjem. Men hold nu op hvor jeg også nyder at ligge her uden at skulle rejse mig førend jeg gider. 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når uheldet er ude og ens guld kommer til skade