NannaPretzmann.dk
Fertilitsbehandling - vores historie #2

Forresten da også #7

image

  • Har vi nu prøvet at blive smidt ud af et hotel. Virkelig en bizar og småkomisk oplevelse. Men istedet for at blive sendt på porten fik vi en stor undskyldning. Det handlede om tidspunkt på rengøring. Forvirret? Også mig. Receptionen ville flytte rengørings tidspunktet. Jeg sagde nej, alene af den egoistiske grund, at rengøringen så ville ligge oveni bette måsens lur. Og den piller man ikke med. Hvis man gør så fortryder man i hvert fald.  Nå, men ejeren af lejligheden blev sur og smed os ud. Manden med ansvar for udlejning undskyldte og bad os blive. Mystisk, men så fik vi da den med på opleveren 😛
  • Men vi er nu flyttet alligevel. Altså ikke lige af den grund. Men efter en dag med dårligt vejr og en vejrudsigt, som lover det præcis ligesådan de næste dage, så blev vi enige om at shopping i Bangkok må være tidsfordriv indtil solen titter frem og blæsten holder sig lidt tilbage. Vi sprang på Hotels.com og fandt lynhurtigt et hotel.
  • Hotellet i Bangkok er på 45 etager. Vi fik et værelse på 39 etage. Jeg var ved at kaste op af højdeskræk på vej op i elevatoren. Er i klar over hvor lang tid det tager? Elevatoren tæller op og tæller op.
  • Da vi kom op gik jeg i panik. Vinduerne på vores værelse kunne denundelyme åbnes, det samme med alle balkondørerne og låsen på dem virkede ikke. Det erfarede jeg da et sæt twins hoppede op i sengen og legede med vinduet over sengen. Jeg strøg direkte ned i receptionen. Her tilbød hun et værelse på 45 etage istedet. Øhm nej tak. Nu bor vi på 3. Det lavest beliggende ledighed værelse. Receptionisten gloede noget skeptisk på mig, da jeg sagde det var fint at downgrade os til et mindre værelse. Bare vi kom så tæt som muligt på jorden og fik vinduer, som ka’ låses.
  • Klokken er 4.30 alt imens jeg skriver. Bette måsen mente det var tid at stå op. Selvom jeg ikke var enig blev det hende, som fik ret 😛
  • På fredag går turen mod Danmark og jeg bliver en smule vemodig, når jeg tænker på at ferien snart er slut. Vi kunne snildt tage en måned mere.
  • Facebook tror dog, at jeg er Thai, så måske har vi været længe afsted. I hvert fald er alle reklamer jeg bliver udsat for nu på Thailandsk. Også på instagram.

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fertilitsbehandling - vores historie #2