Min første uge som hausfrau

Latterlig lækker skildpadde cheesecake

Skildpadde cheesecake opskrift

image

Skildpadde cheesecake

Følg med på Bloglovin‘, Facebook og Instagram

 

Det er må sige at være en af de mest syndige, vamle og lækre kager jeg nogensinde har smagt. Forsøger du at spare på kalorierne, så luk øjnene og scroll videre, for det her er en kaloriebombe uden lige. Er du ikke scrollet videre, så må jeg sige, at skildpadde cheesecake er hver en syndig bid værd. Den smager fantastisk omend man ikke spiser kæmpe stykker af den.

Bunden består af en brownie. Ovenpå et lag lækker cheesecake med karamelsmag. På toppen er der karamel og chokoladesovs med hakkede hasselnødder. Jeg har blot købt en chokoladesovs.

Jeg brugte en 26 cm springform (købes HER)

Opskrift på skildpadde cheesecake

Brownie:

250 gram smør

150 gram chokolade

4 æg

3 dl sukker

2 1/2 dl mel

3 spsk kakao

100 gram grofthakkede valnødder

 

Karamelsovs:

(Giver cirka 2 dl)

200 gram sukker

50 gram smør

1 1/4 dl piskefløde (køb en 1/2 liter – resten skal bruges i cheesecake massen)

1 tsk vaniljearoma

1 1/2 tsk romessens

 

Skildpadde cheesecake:

400 gram Philidelphia smørost

6 tsk flormelis

1 dl brun farin

1,75 dl karamelsauce

1/2 tsk kanel

En smule revet muskatnød

Resten af den 1/2 liter fløde

 

Topping:

Chokoladesovs

1 god håndfuld hakkede hasselnødder

 

Step 1: bag brownie

Smelt chokolade og smør sammen i en gryde. Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps. Tilsæt skiftevis mel, kakao og smør/chokolade og rør dejen godt sammen. Tilsæt valnødderne.

Kom dejen i en springform (med bagepapir i bunden).

Bages ved 175 grader i cirka 20-25 minutter.

Lad køle i springformen.

 

Step 2: lav karamelsovs

Kom sukkeret i en gryde og lad det smelte til en brun masse.

Tag gryden af varmen og tilsæt smørret lidt efter lidt imens du rører rundt.

Sæt gryden på varme igen og tilsæt under omrøring fløden lidt efter lidt.

Hvis karamelsovsen er for tynd, så lad den koge lidt længere. For tyk – tilsæt mere fløde.

Slut af med at tilsætte vanilje og romessens. Smag til og tilsæt evt mere eller mindre.

Lad karamellen køle inden du skal bruge den i cheesecakemassen og som topping.

 

Step 3 – lav cheesecake masse:

Rør smørosten og flormelis sammen. Pisk fløden til flødeskum.

Kom karamel, farin, kanel, muskatnød og flødeskum i osten og rør det sammen.

 

Step 4: saml kagen

Så skal kagen samles. Cheesecake massen kommes ovenpå brownien i springformen. Skildpadde cheesekagen toppes med karamelsovs, chokoladesovs og hakkede hasselnødder.

Kom kagen i køleskabet nogle timer, så den kan sætte sig inden du tager den ud af springformen.

image

image

 

Find opskrift på // Ris a la mande kage // Bounty cheesecake // Smølfe muffins  // En spandfuld orm //

 

Indeholder affiliatelinks (annonce)

17 kommentarer

  • Jeanette

    Kan man bytte de hakket nødder ud med noget andet….pga allergi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine

    Hvor længe kan den ca. holde sig? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidse

    Kan man med fordel komme lidt husblas i cheesecake massen? så ikke så fast ud som an alm. cheesecake 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kan du sagtens, men det er ikke nødvendigt 🙂 Jeg havde ikke ladet den stå på køl andet end en halv time, da jeg tog billeder.. Den burde have stået lidt længere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rasmus

    Hvorfor kalder du den skildpadde, når der ikke er skildpadder i??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda jensen

    Hvor længe skal den stå på køl før den er stivnet? Har lavet en der har stået på køl i 3 timer nu, og den er ikke stiv nok til et pænt snit endnu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Efter tre timer burde den været ret fast. Hvordan var konsistensen, da du kom den i form? Måske har den været for blød😁

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mila

    Hejsa.
    jeg brugte samme springform og formåede at lave to hele kager ud af opskriften.
    Hvordan kan din være så “lille”?
    Brownien var 7 cm høj og da jeg halverede den og fik cheesecake på, var den i alt næsten 9 cm høj. Din ser slet ikke så voldsom ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette Toft Møller

    Hej Nanna, hvor mange personer rækker kagen til, vi skal være 10 voksne til påskefrokost, er der mon nok til alle? Venlig hilsen Jette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mona

    Hvor meget af karamelsovsen skal i chessescakemassen?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min første uge som hausfrau