Ups.. Vi har booket sommerferie

Min uge som hausfrau #7

image

Uret er fra Arne Jacobsen Watches / Bukser fra Cheap monday (gode højtaljede – købt ved Boozt) / Skjorte fra H&M /

 

Den opmærksomme læser har nok allerede opsnappet at der har været lidt på færde. I hvert fald ringede mit moderlige ophav den anden dag, ganske bekymret i øvrigt, og spurgte om der var noget galt. Hun var blevet bekymret, fordi jeg ikke opdaterede på bloggen som jeg plejer. Haha mor altså – hun er så skøn og jeg elsker at hun læser med herinde.

Jeg måtte jo erkende, at jeg ganske enkelt bare er udkørt. Når vi når aftenstid og ungerne er puttet føles mit korpus, som om et damptromle og et lyntog har kørt over mig adskillige gange og efterfølgende lige bakket over. For lige at være sikker på, at jeg var mørbanket nok 😛 Det vil sige at min vin forbrug er steget drastisk og min blogging faldet tilsvarende.

Det her med at være hjemmegående er bare hårdere end jeg nogensinde havde troet. Specielt i denne uge, hvor reaktionerne på et alt for pakket skema dukker op. Det er såmænd ikke fordi vi har faret land og rige rundt. Men vi har haft travlt herhjemme – i hus og have og i farten glemt det med at give plads til weekend med afslapning. Oveni dette, så mistænker jeg at der er bisser på vej hos den bette. Rød mås og skide sur plejer at være en ret god indikator. Og begge dele kan jeg i hvert fald krydse af hos hende.

Kombinationen af tænder og træthed har medført en uanet mængde skrig og skrål. Så meget at jeg faktisk på nogle tidspunkter har været oprigtigt bekymret for at mit hoved skulle springe i atomer. Det føltes i hvert fald som om det var tæt på 😛 Ærligt synes jeg det er både udmattende og frusterende, selvom jeg selvfølgelig godt ved at de ingenlunde forsøger at gøre mig trættere end Søvning i Snehvide. De reagere bare og det hjælper ikke at jeg også bliver en gnavpot. Jeg må tværtimod forsøge at finde det lystige humør frem. Og nu stopper jeg lige med de dværge henvisninger 😛

I ugens løb fik vi også oplevet vores første lege date med et par andre hjemmegående. Det var så hyggeligt og børnene nød hinandens selskab

Igår gjorde vi noget vildt og bookede en sommerferie sydpå. Nærmere bestemt Kreta. Jeg glæder mig allerede som et barn til juleaften. Hvis nogle ligger inde med rejsetip, så del hjertens gerne.

For nu vil jeg lave jer slippe. Er i en smule lækkersulten, så huske at se opskriften på birkes og hindbærdrøm

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ups.. Vi har booket sommerferie