Nemme hjemmebagte birkes til morgenbordet

At være sensitiv har intet med curling børn at gøre

image

Så i også Pernille i Go’ Morgen DK den anden dag? Hvis ikke, så kan i se det HER. Pernilles ene søn er sensitiv. Det kan jeg i særdeles nikke genkendende til, for det er jeg ikke et sekund i tvivl om at både jeg og min ene datter også er. Egentlig vidste jeg ikke, at det var lige præcis det vi var, før jeg udgav dette indlæg og fik mange beskeder med forældre som oplevede det samme og som henviste mig til at læse mere om at være særligt sensitivt. Egentlig omhandlede det kun hende i begyndelsen, men som jeg læste mere om emnet gik det op for mig, at jeg altså også er. Og jeg synes faktisk det var rart. Ikke rart fordi jeg har brug for et label eller en kasse, at komme i. Men rart fordi at jeg nu som voksen endelig har lært at acceptere mine behov og at give plads til dem. At jeg ikke er forkert. At være sensitiv er ikke en diagnose, som Pernille, helt perfekt forklarede. Det er et træk i personligheden, som gør at man er ekstra følsom. Vi mærker det i det daglige ved stærke reaktioner og behov for forberedelse på dagen. Helst ikke for mange input, da det kan vælte læsset. Sanserne bliver ligesom overfyldte, fordi der ikke er det samme filter som hos andre. Reaktionerne kan som sagt være stærke og kan sagtens misforståes af andre, men når man kender sit barn, så ved man at det ikke handler om curling børn. Jeg kunne nemlig læse mig til, efter Pernilles optræden i både TV og avis, at rigtig mange mente at det bare handlede om opdragelse og et diagnosesamfund.

Jeg blev faktisk lidt ked af at læse det, for det er jo slet ikke det, det handler om. Herhjemme er det at være sensitiv ikke en undskyld for dårlig opførsel. Men vi, som forældre, har et ansvar for at hjælpe vores barn på bedst mulig vis og det er ikke at skælde ud hende ud, når hendes sanser er fyldt op og hun får et melt down, fordi hun ikke kan rumme mere. Det vil udelukkende forværre situationen og gøre hende mere ulykkelig. Jeg skal være den første til at indrømme, at det kan være skide svært at rumme og håndtere situationenerne, men vi gør vores bedste og det bliver kun bedre, som vi lærer af hinanden. Hun er allerede selv rigtig godt til at vise tegn og trække sig, når hun har behov for ro.

Med hensyn til diagnossamfund, så synes jeg slet ikke det er relevant i forbindelse med at være sensitiv, da det jo netop ikke er en diagnose, men et karaktertræk.

 

I kan være mere om at være sensitiv HER

4 kommentarer

  • Ja, helt rigtigt – er også ærgerlig over, at nogle forbinder det med dårlige opdragelse. Jeg har altid vidst, at jeg var ekstra sensitiv, men har indrettet mig så godt i hverdagen, at jeg sjældent tænker over det mere. Fx er jeg selvstændig og sidder meget alene og arbejder, hvilket passer mig godt, da især kolleger/chef/store forsamlinger på en arbejdsplads kan virke stressende på mig – selvom jeg da også elsker at være social;-) Det er nemlig et komplekst emne, hvor det er så individuelt, hvordan det kommer til udtryk 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er lige præcis sådan jeg håber at vi kan hjælpe vores datter på vej. Så hun får de bedste redskaber til at få en hverdag, hvor hun har det godt 🙂 Det er jo netop ikke en diagnose, men en mulighed, for at forsøge at tage udgangspunkt i ens behov <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender det alt for godt. Jeg er det selv og ligeså er min søn det stod tydeligt for mig allerede da han var få uger gammel. Men det er åbenbart meget svært for folk at acceptere at nogle har de træk i deres personlighed. Min søn er modsat mig meget udadvendt og kan på ingen måde skærme sig selv -han tager alt ind, altid. Han er 2 år nu og jeg tror efterhånden folk har forstået hvad hans melt downs skyldes og jeg ved mine nærmeste ved at det ikke har noget som helst at gøre med at være curling barn nu. Ang. mig selv er jeg så “heldig” at min arbejdsplads består af ene psykologer, så der er absolut ingen pres på jeg skal snakke foran store forsamlinger eller være mega social og hvad jeg ellers har lidt svært ved at indtryk. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nemme hjemmebagte birkes til morgenbordet