NannaPretzmann.dk
One pot pasta med frisk pasta, asparges & ærter

Om ferie i Norge i børnehøjde

Indlægget er sponsoreret

IMG_8472[2]

Som i måske nok har læst både HER, HER og HER og set på Instagram og Snapchat (Tvillingernesmo), så har vi været inviteret på ferie i Kristiansand i Norge, for at lærer syd Norge lidt bedre at kende. Og ferien var oveni købet en ret så børnevenlig en af slagsen i Norges største familie attraktion Dyreparken. Og stor det er den, altså parken. Faktisk er stor slet ikke dækkende, for Dyreparken er enorm og selvom vi tilbragte 3-4 dage der, så nåede vi slet, slet ikke rundt overalt. Men selvom parken er enorm, så føles den slet ikke sådan, når man bevæger sig rundt. Dyreparken er nemlig delt op i forskellige verdener og så er den tilpasset til naturen. Det vil sige, at der er både skov, fjeld og skøn natur, som parken er bygget op omkring. Det vil sige at parken er tilpasset naturen og det er altså ret win. Det betød selvfølgelig også massere af gåen og trætte børne- og voksen stænger, når vi kom til aften. Sigga nød godt af klapvognen, når stængene blev for trætte og de store snød sig da også til et lille lift i ny og næ 😉

Vi tog færgen fra Hirtshals og to timer senere var vi i Norge. Faktisk anede jeg slet ikke, at vi så hurtigt kunne komme til Kristiansand. Man kan i øvrigt også flyve direkte fra København, hvis det er lettere i forhold til bopæl. Vi boede alle nætter jo i selve Kardemomme by, som faktisk er en fuldstædig tro kopi af byen i eventyret og oven i købet ligger midt inde i Dyreparken. Pigerne kendte ikke “Folk & røvere i Kardemomme by” inden vi tog afsted mod Norge. Det gør de nu og de elsker det takket være alle de små skuespil og fortællinger, som foregår dagen lang inde i Kardemomme by. Vi boede i hus nr 17, som ligger lige over for bageren med udsigt til tårnet. Ret heldigt beliggenhed, for det betød, at vi kunne se mange af skuespillene fra altanen til stor glæde for ungerne. Noget af det sjoveste var de tre røvere og tante Sofie, som skælder ud. I hvert fald set fra mine pigers øjne. Bageren var til stor glæde for moderen, som så guffede kage imens ungerne var dybt opslugt.

Kardemommeby

På billedet nedenfor ser i huset vi boede i. Det lå faktisk også ved siden af Politi stationen, hvor pigerne hyggede sig med at smide deres mor i fængsel. Det er jo heller ikke så tit man får lov til det 😛

kardemommeby 2

Som nævnt er der flere verdener i Dyreparken. F.eks. Kutoppen, som har bondegårdsdyr samt forlystelser, for de mindre børn. Her kørte vi blandt andet traktor og kiggede grise. Hakkebakkeskogen, som har en togbane rundt i skoven, hvor man møder dyrene og et lille skuespil. Dyrene er mennesker i udklædning og det plejer mine store piger altså at være kronisk angste for. Hver gang vi skal i Bilka skal jeg forsikre om at Ulven Billy ikke er der. Er han der ender det i tårevældet angstudbrud. Seriøst jeg aner ikke hvorfor de er så bange for plys figurer, når alle andre børn elsker dem, men jeg kan ikke rigtig nå igennem til dem med min nok så pædagogiske tilgang om at dyrene ikke er farlige. Derfor var det med frygt, da det først på toget gik op for mig, at turen indeholdte plys figurer. Men heldigvis var de kun delvist udklædt og det gjorde altså, at pigerne elskede turen. De sluttede i hvert fald af med at ville prøve igen. Succes og et skridt nærmere på at komme plusdyr angsten til livs. Noget andet som var pænt populært hos pigerne var sørøver skibet i Kaptein Sabeltanns Verden. De insisterede dog på, at der var tale om kaptajn klo fra Jake & Piraterne. Er dine børn også vilde med pirater, som mine, så kan man faktisk også bo i en rigtig pirat by lige ved siden af Dyreparken. Vi var et smut ovre og købe lidt pasta ved købmanden derovre og pigernes fantasi blev straks skudt i gang af den sørøver verden de trådte ind i.

Nå, men som navnet Dyreparken antyder, så er der altså også dyr i parken. Der er alt fra giraffer til elge. Og jeg er vild med alt den plads dyrene har. Vi kan diskutere alt det med dyr i fangeskab, men skal de være det, så tror jeg ikke der findes mange steder med så gode udfoldelses muligheder og variationer i terræn, som Dyreparken tilbyder dem. Vi kiggede mest på de nordiske dyr, som også tog det meste af en formiddag, da arealerne er så store.

natur

Et par morgener regnede det og vi greb chancen og kørte ud i det blå. Sådan kan vi faktisk bedst li’ det. At der ikke er de store planer og vi kan disponere tiden, som vi har lyst til og tilrettelægge dagen, som vi lyster på selve dagen. Vejen førte os til Risør, som er en smuk by med massere af træhuse ved vandet. Der er enormt smukt og turen førte os videre på jagt mod en jættegryde i Sildeodde. Vi fandt da også derhen, men de kringlede stier og de gode skovjordbær gjorde, at vi aldrig nåede helt derhen. Men det gjorde nu heller ikke så meget, for vi hyggede os gevaldigt. Især med at plukke skovjordbær. Jeg er vild med den norske natur og fjelde. Det er så smukt. Og pigerne er vilde med skovjordbær, som de altså plukkede med lynets hast.

Risør

Den sidste dag i Norge brugte vi inde i Kristiansand by. Vi besøgte børneudstillingen på Sørlandets kunstmuseum. Det var pigerne vilde med, men den var ikke så stor, så besøgte var hurtigt ovre. Ellers brugte vi tiden på Bystranda, som er et havneområde med skøn udsigt, bådehavn, strand og legeplads. Pigerne legede løs på legepladsen, imens vi nød udsigten. Vores mad indtog vi på en skøn Thai Burmesisk restaurant, som jeg på stående fod ikke husker navnet på. Men maden var god og menneskerne rigtig søde. Prisniveauet i Norge, i hvert fald på mad, er noget højere end i Danmark. Det havde vi hørt en lille fugl synge om, så vi udnyttede at der i vores lejlighed var køleskab og komfur og medbragte det meste mad hjemmefra.Kristiansand

Så kunne vi finde på, at rejse til Dyreparken & Norge igen? Ja helt klart. Det kunne vi sagtens. Vi var alle dybt betaget af Kardemomme by, som bare var så hyggelig at bo i. Det kunne jeg sagtens gøre igen og jeg er overbevist om, at ungerne ikke vil brokke sig, men tvært i mod juble 😉 Selve Dyreparken kunne sagtens genbesøges og vi fik jo slet ikke set det hele. Blandt andet fik vi slet ikke badet i det kæmpe badeland, som også ligger ved Dyreparken. Hvis vi skulle afsted igen ville vi dog nok, ligesom denne gang, sørge for indkvartering, hvor det er muligt selv at medbring mad. Det for at spare på budgettet, for mad er altså pænt dyrt i Norges land. Så et godt tip er altså at tænke det ind hjemmefra.

Jeg ville også rigtig gerne have haft bedre tid til at udforske Norge og Kristiansand. Jeg er dybt betaget af den smukke natur og Kristiansand virker til at være en interessant by med meget mere at byde på, end det vi nåede at se. Jeg er sikker på, at det ikke bliver vores sidste besøg.

 

Image HTML map generator
   

2 kommentarer

  • Stine

    Jeg er opvokset med de norske børneeventyr og synger stadig ofte sange fra kaptain sabeltann for mig selv. Sørlandet er også den eneste del af Norge jeg endnu ikke har besøgt. Så det vil jeg engang, men venter lige til jeg har børn som er store nok til at få noget ud af der.

    Lyder som en dejlig tur I havde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg må indrømme at jeg ikke kendte Kaptain Sabeltann, men røverne fra Kardemomme by husker jeg som den del af min barndom 🙂 Vi havde så skøn en tur 🙂 Min første tur til Norge, men bestemt ikke den sidste 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

One pot pasta med frisk pasta, asparges & ærter