NannaPretzmann.dk
En lille strand og en maxi kjole for 110 bobs

Små skænderier og appelsiner i tonsvis

image

Tiden flyver afsted her på Kreta. Der er allerede gået 5 dage af vores ferie og går resten af ferie ligeså stærkt, så sidder vi på flyet hjem inden vi har set os om. Vi suger nye oplevelser og kvalitets tiden samme til os, som havde vi været i voldsomt underskud. Vi bruger mange timer sammen i hverdagen, men det her med at rejse væk fra hverdags forpligtelser gør bare noget godt. I hvert fald for os.

Vi lagde ud med vågne børn allerede omkring kl 6. Vi er en time foran hernede, men det lader det ikke til at poderne har forstået konceptet. I hvert fald står de op til samme tid som hjemme, hvilket jo egentlig er en time tidligere end vanligt. Suk jeg tror aldrig det lykkes mig at lærer dem de B menneske tendenser, som jeg indeholder 😉 Men den tidlige start på dagen passede nu egentlig som fod i hose og vi startede derfor tidligt op i den lejede baby container og satte kurs mod Chania, hvor et lørdags gademarkede skulle finde sted. Vi blev bekræftiget i at turister måske ofte sover en kende længere – i hvert fald var der udover os kun lokale på markedet. Men det var nu ganske hyggeligt og uden det skubben, massen og klemte stræder, som ofte følger med markeder.

Efter en god omgang gyngningen og uendeligt mange rutchebane turer gik vi en god lang tur på havnen. Her skændtes vi, eller måske mest de to som delte vom, enormt meget om hvem der kunne se flest fisk og hvem der så dem først. I ved de vigtige ting, når man er to stædige 4 årige. De der små skænderier, som de to konsekvenst har gang i er ved at drive mig til vanvid det meste af tiden. Men okay den anden del af tiden får jeg ofte mavekramper af grin over de vendinger de formulere og de ansigtsmasker de i deres utilfredsheds over hinanden kan stille op. De kunne sagtens forveksles med et ældre ægtepar – faktisk nærmere min egen farmor og farfar 😛

Da vi igen startede op i den lejede øse kapitulerede de 3 børn og snorkboblede inden vi svang ud fra p-pladsen. Vi blev enige om at lade dem tanke op på søvn og køre lidt ud i blå. Vi endte midt i et kæmpe område med appelsintræer så langt øjet rakte og mere til. Aldrig i mit liv har jeg set så mange appelsiner. Da ungerne vågnede var vi selvfølgelig ude og plukke appelsiner. Det havde vi fælles optur over. Ungerne fordi de kunne plukke appelsiner. Mig, fordi de virkelig synes det var vildt at plukke appelsiner. Stolt vendte de alle tre tilbage til bilen med deres rov. Sigga har knapt sluppet sit rov siden. Hun vil ikke spise dem. Blot holde om dem og snuse til dem.

Dagen sluttede vi plaskende i poolen på hotellet og faktisk påtænker vi at starte dagen imorgen, nøjagtigt hvor vi slap. Livet er ikke så tosset endda.

Image HTML map generator
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille strand og en maxi kjole for 110 bobs