Tankemylder om opdragelse og måske mangel på samme?!

Vi tog den rette beslutning!!

 

image

Det er blevet mere end tydeligt, at vi tog den rette beslutning, da vi meldte den ene af vores store tøser ud af børnehaven, selvom vi i starten var i tvivl om vi kunne gøre forskel på dem. Hendes søster elsker at være afsted, at lege med de andre børn og efterspørger det endda selv. Den anden var lige modsat. Hun var ked af det, ville ikke afsted og reagerede voldsomt, når hun kom hjem. Hun havde ikke behovet for den sociale kontakt til de andre børn og legede ikke med dem, men ved siden af. Rent udviklingsmæssigt gav det hende ikke noget, nærmere tværtimod, da det gjorde hende utryg. Og i og med jeg skulle gå hjemme med lillesøster var det jo ikke en nødvendighed, at hun skulle afsted.

Det føltes som en stor beslutning at melde hende ud. Jeg (eller vi) var bange for at gøre hende en bjørnetjeneste. Set i bakspejlet var alle de bekymringer jo egentlig helt tosset, men sådan er forældreskabet ofte synes jeg. Jeg vender og drejer beslutninger og kan analysere i en evighed. Men ærligt, så er det aldrig helt hen i vejret og lytte til mavefornemmelsen, som vi endte med at gøre, da vi meldte hende ud. Pædagogerne i BH var i øvrigt helt enige i at det var det rette og siger det ofte stadig, når vi henter og bringer hendes søster. De ser nemlig også den enorme udvikling der er sket hos vores pige. Istedet for at være hende som gemmer sig bag mors ben er hun nu åben, snaksalig og tager ofte selv iniativ til kontakt. Hun er blevet fyldt med selvsikkerhed på en måde jeg ikke har set tidligere. Hun er også en pige, som har meget brug for ro og rammer, for tingene ikke skal gå i kage. Og med de behov mødt er jeg sikker på at hun bliver bedre og bedre rustet til at få et positivt forhold til det med BH og senere hen skole.

Jeg er flere gange her på ferien blevet helt varm om hjertet, når hun pludselig på eget initiativ har taget kontakt til andre børn, leget, grint og bagefter snakket om det helt til sengetid. Pludselig ser vi må mange nye sider af hende. Og vi er blevet bekræftiget i at beslutningen var den rette for hende. Vi gav hende noget og fratog hende ingenting.

Oveni hatten er jeg så glad for vi har en BH, hvor døren altid står på klem for hende. Hun får jævnligt at vide at hun gerne må blive og lege. Hun får frugt og nybagte boller, når vi henter hendes søster. De gør så godt et arbejde for at hun skal føle sig tilpas.

 

 

   

4 kommentarer

  • Pernille Mor-P.dk

    Kan rigtigt godt forstå, at det var en svær beslutning, men skønt at den virker!!
    Jeg traf valget om at gå hjemme med børnene sidste sommer, og det var helt vildt, hvad jeg tænkte over og analyserede, inden vi sprang ud i det. Men det gjorde vi, og intet er fortrudt! Vi har oss fået en helt anden pige – det pludseligt vil sove om aftenen og ikke længere vågner midt om natten og ikke kan falde i søvn igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Dejligt, at det har hjulpet jeres pige. Men på den anden side – kan jeg ikke lade være med at tænke – er det ikke netop at gøre hende og jer selv en bjørnetjeneste og bare udskyde “konflikterne” og “problemet”? Når tiden kommer til at hun skal i skole, er valget om at blive hjemme ved mor jo ikke en mulighed, og min erfaring er, at der er langt mere opmærksomhed på og tid til børnene i børnehaven end i skolen – der er det helt slut, og de skal mere eller mindre bare rette ind! Jeg håber for jer, at hendes store udvikling også er med til at gøre hende klar til den helt store omvæltning i fremtiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa Mette,
      Husk nu på, at hun er kun 4, så derfor er der jo stadig massere af tid til hun skal starte i skole. Hun er jo bare et lille barn, så jeg ser det ikke som at udskyde problemerne. Jeg ser det nærmere som at vi møder hende hvor hun er, istedet for at “tvinge” noget igennem, som hverken er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for hende. Det tvivler jeg stærkt på gavner noget i sidste ende. Det viser hende nærmere at hun ligeså godt kan lade være med at græde og udtrykke hendes behov, for ingen lytter alligevel. Det kan godt være hun ville “indrette sig” på sigt. Men ville det være en sejr eller nederlag? Man kan ikke tvinge udvikling igennem, men tvært imod skabe rammerne som giver mulighed for udvikling og dem tror jeg på at vi har skabt for hende.
      Jeg vil langt hellere give hende (og de 2 andre) en tryg start på livet, som giver hende (og dem) den ballast hun (og de) skal bruge senere i livet. Det tror jeg nemlig giver harmoniske børn, som er klar til at møde verden.
      At institution er en nødvendighed for at kunne fungere senere hen er altså noget værre pladder. Institutioner er til for forældrenes og samfundets skyld, så begge forældre kan arbejde, ikke for børnenes. Det er så ærgeligt, at nogle forældre rent faktisk tror på den slags. Vores mindste går jo heller ikke i institution og stor trives herhjemme. Hvad mon man gjorde før børnehave eller vuggestue fandtes? Var der så ingen børn i skolen som trivedes? Bare en tanke 😉

      P.s. Der er mulighed for hjemmeskoling i DK. Ingen krav om at man skal gå i folkeskole! Det tror jeg ikke er noget vi kommer til at benytte os af. Men det er muligt at tænke udenfor rammerne… Og måske endda sundt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tankemylder om opdragelse og måske mangel på samme?!