NannaPretzmann.dk
Hjemmelavede nuggets ala McD

På gensyn verdens bedste farmor

Egentlig har jeg aller mest lyst til at skrive at det har været en lorte dag. Mit hoved dunker, jeg er løbet tør for tårer og har et stort hul i maven af sorg og savn.

Men det ville ikke være helt rigtigt og slet ikke en retfærdig beskrivelse af dagens hændelser. Min farmor har længe været alvorlig syg. Efter hendes blodpropper for snart nogle måneder siden er det aldrig blevet helt godt igen. Men hun har hængt i den gamle. Hun har kæmpet, for hun var stærk, men på et tidspunkt holdt hun op. Kroppen ville ikke mere og det ville hun vel egentlig heller ej. Vi vidste alle inderste inde, hvor det bar hen.

Jeg har tidligere skrevet det, men jeg gør det gerne igen. Min farmor er en sej kvinde. En kvinde med ben i næsen, fyldt med kærlighed og omsorg til alle hendes 3 børn, 11 børnebørn og 5 oldebørn. Jeg har lært så meget af hende. Hendes humor, rummelighed, hendes brede skuldre og favnen, som altid var fyldt med kram og trøst. Altid ligeligt fordelt på børneflokken. Hun er unik på så mange måder og ærligt har jeg aldrig kunne forestille mig en verden hun ikke var i. Simpelthen fordi det ikke var mig muligt at forestille mig det.

Men i dag har jeg været nød til at se verden uden hende i. Vi er alle uden tvivl blevet en smule fattigere uden hende, men det var tiden, for hende at tage afsked. Hun var klar og så måtte vi også være det. For hendes skyld.

Det var et smukt og fredfyldt farvel og jeg strøg hendes hår, da hun tog sit sidste rolige åndedrag. Mit indre skreg og tårerne trillede af mine kinder. For fanden farmor. Vi ville jo bare altid gerne have dig her. Men det var okay. Det var tid. Og vi vidste det.

Hun var omgivet af farfar, børn og børnebørn og jeg tror det var lige præcis det der gjorde, at hun var klar til at tage afsked. At alle dem, som  elsker hende og som hun elskede var hos hende. Det var trygt og godt. Jeg havde aldrig forestillet mig at døden kunne være fredfyldt og smuk, men det kan den og det var den.

Nu er jeg sikker på, at hun sidder oppe på skyen og kigger ned. Sikkert med en smøg i hånden og en bette bajer, hvis jeg kender hende ret. Det savede hun i hvert fald, imens hun var indlagt.

Så selvom jeg synes at idag har været en lorte dag, fordi jeg mistede en, som jeg elsker højere end ord kan beskrive, så har dagen også været smuk. En sjæl, som havde brug for det, fik endelig fred.

image

 

   

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavede nuggets ala McD