Forresten da også #15 – Nanna Pretzmann
Hjemmelavede kiks

Forresten da også #15

  • Synes jeg det er freaking hårdt at have ungerne alene 24/7. Jeg er udmattet, men ville ikke undvære et sekund med dem.
  • Forsøgte bette røven i dag at kravle ned i toilettet, imens jeg var i mit lyn bad. Efter at hun havde leget titte bøh med badeforhænget blev der pludselig foruroligende stille. I ved på den der ballade måde. Da jeg stak hovedet ud havde hun allerede den første fod i kummen og den anden placeret på skamlen foran toilettet. Den havde jeg så ikke lige set komme. Synes ellers jeg har et bredt reportier.
  • Er det gået op for mig, at jeg har lavet vildt meget rod i de her “forresten da også” indlæg og jeg er åbenbart hoppet tilbage i numrene og har udgivet et indlæg nr 12 igen. Det skulle ha’ været nummer 15
  • Får jeg ondt i maven af savn, når jeg tænker på min farmor. Jeg troede egentlig at jeg var forberedt på at sige farvel, fordi det var det bedste for hende. Men det viser sig at tanken var en del lettere at håndtere end virkeligheden. For virkeligheden er at jeg konstant har en klude i maven. Den anden dag lavede jeg pandekager til pigerne og jeg endte med at hyle ned i dejen, fordi det mindede mig om min farmor. Mine pandekager kan bare slet ikke måle sig med hendes. Ej heller mine frikadeller eller tarteletter for den sags skyld.
  • Forsøger jeg virkelig at bevare min positive indgang til alting, men jeg synes det er enormt svært i de her dage.
  • Skilsmisse er noget lort! Ensomt og pisse hårdt!
  • Har jeg forsøgt at bage citron muffins idag. 3 gange. Den sidste portion er ved at køle nu. Den har bare af at være vellykket, for jeg har ikke flere citroner 😛
  • Ser jeg Gossip Girl (igen) på Netflix. Men jeg mangler altså noget inspiration til nye serier. Mon nogle af jer har forslag?

image

 

10 kommentarer

  • Jeg afventer at Jane the Virgin kommer med sæson 2 – den er virkelig morsom og bare god at stene til 😀 Og så er jeg ved at se en, mener den heddet the bitch in 23 – eller lignende. lidt plat, men fin til min dårlige humor. Og så har vi afsluttet Gotham, Modern Family, How I met your morther – ja det er lidt af hvert. Og så set The intern og Killers – begge med to skønne kvinder der er sjove og dejlige på samme tid.

    Og det bliver ikke bedre inden for de næste par uger når man har mistet en. Vi har rundet to år siden sidste tab og tænker ikke på dem med samme sorg mere, bare gode minder. Men så pludselig kommer der noget over en og jeg bliver vildt ked af ikke at have nået det 5 generations billede ( mistede en oldemor inden graviditeten) eller en utrolig vrede over at høre de ting andre arvede røg på bålet eller i genbrug – det burde jo være endt ved mig til evig kærlig skue! Og så knuger man sig til de få rester man har i form af en perlekæde fra oldemor, et sæt skæve lysestager og et mindre kønt maleri fra sin “moster” – og så falder man til ro igen og hverdagen fortsætter.

    og en dag står man pludselig og griner over at det var verdens bedste pandekager, men der var vist engang de brændte på eller blev for saltede eller for tykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lyder til at vi kan li’ samme type serier, og der var lidt imellem jeg endnu ikke har set 😀
      Jeg “glæder” mig til at kunne mindes med glæde, for lige nu bliver jeg faktisk allermest ked af det og savnet er stort.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, sorgen – uanset årsagen – er knugende ensom (her er det også sorgen over at skulle skilles fra det største af det største, der er ensomt, og jeg har tænkt mig at lede efter en sorggruppe for at få mere hjælp end det, jeg allerede får fra læge og psykolog).

    Men, en tur i toilettet ligefrem… hahahaha. Man kan nok ikke helgardere sig, heller ikke selvom man som førstegangsmor stod med tvillinger. Den lille er en lurendrejer hihihi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille. Mor-P.dk

    Kram til dig, Nanna!
    Og stor respekt for at kunne overleve under de betingelser – med tre små unger. Det er altså sejt, utroligt sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Et bud på en ny serie kunne måske være Shameless…Den er ret sjov 🙂 Og ellers Downton Abbey, hvis du ikke har set den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stella

    Jeg har også mistet min elskede farmor for ikke så længe siden. Der er tit jeg får lyst til at besøge hende, men så kommer jeg i tanke om hun ikke er mere 🙁
    Forslag til serier – Glee, pretty little liers, Call the midwife. Den sidste er jeg ved at se for anden gang. Den er jeg helt vild med.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavede kiks