NannaPretzmann.dk
Fredagskagen: Cheesecake med havtorn

Forresten da også #16

Indeholder affliate links

Det er da ved at være et stykke tid siden vi har haft en omgang forresten da også, og jeg synes nu en omgang tankespind og små deltaljer er så hyggelige, så det ville da være en skam om den uddøde. Men lad mig nu se,

  • Jeg har erfaret at jeg er enormt naiv. Eller det er jeg blevet fortalt. Jeg tror på karma og det man giver ud kommer retur. Såvel positivt som negativt. Men det er bare ikke alle som har det på samme måde. Langt hen ad vejen tror jeg på det bedste i folk og det har jeg egentlig slet ikke lyst til at stoppe med, selvom det måske gør mig naiv.
  • Er børnecontaineren blevet udskiftet med en skrammelpot. En herlig rød sag, som er ældre end mine børn. Inden i siger, vent så er den jo ikke så gammel. Jeg mener deres aldre lagt sammen vel og mærke 😛 Iøvrigt er den egentlig også ældre end det. Men det er en fin gammel pot og top fordelen er at jeg ikke behøver bekymre mig frygteligt meget over mudrede støvler, is og vilde børn i bilen. Egentlig ikke at jeg gjorde det i forvejen. Biler siger mig vist ikke så meget.
  • Jeg mangler en seng. Jeg vil gerne have en kontinental, som ikke ruinere mig, men hvor jeg sover som en drøm. Hvor i alverden finder jeg den?! Vær ikke bleg for at dele jeres senge tips. Både hvad i sover i, men altså også hvis i kender til et drøn godt tilbud. Man er vel jyde!
  • Har jeg drømt om en stof sofa i flere år og hey vent, da der nu ikke er andre end mig der bestemmer klikkede jeg en hjem da ILVA havde 50% for et par uger siden og smed den gamle læder sag på DBA. Måske fortryder jeg big time første gang ungerne spilder ud over det hele. Men sådan må det være.
  • Har jeg genoptaget min passion for genbrugsbutikker og retrofund og jeg elsker at ose rundt i timevis og lure på andre aflagt guld (og lort). Jeg har allerede gjort nogle seriøse kup til ungernes nye værelser, som jeg glæder mig til at vise frem. Og ikke mindst at de skal se.
  • Har jeg allerede fundet bette måsens 2 års fødselsdagsgave, selvom det først er i november, men når man finder et scoop må man slå til 🙂 Det bliver den HER fine dukkevogn fra Smallstuff med dukkesengetøj. Fundet til den nette sum af 250 kroner på DBA og efter lidt knofedt er den så god som ny. Har lyst til at give hende den hver dag. Hun leger så meget med dukker, så jeg er sikker på, at den bliver et kæmpe hit. Nu er jeg på udkig efter den ligeså søde dukkeseng fra Smallstuff.
  • Overvejer jeg lidt at droppe kødet på sådan en slags hverdagsmaner. Vi har allerede mange kødfri dage uden det er noget vi (jeg) tænker over. Men jeg synes faktisk det er enormt svært at kokkere med linser og bønner, så det ikke bliver kedeligt og børnene for den sags skyld vil spise det 😛 Måske nogle kan tippe om inspirerende mad bloggere, som kan det der med lækre retter uden kød?

image

 

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagskagen: Cheesecake med havtorn