Det her, det var lige hvad jeg trængte til..

Om at slippe kontrollen, finde balancen og et lille skub

image

Jeg er en kontrol freak helt ud i fingerspidserne. Jeg er ikke særlig god til at give slip og jeg burde virkelig være bedre til at nyde tilværelsen mere end jeg gør. Selvom jeg langt det meste af tiden er velsignet med et positivt sind, så arbejder det altså imod mig, at jeg altid skal være i kontrol. At jeg aldrig slapper ordentlig af.

I lørdags drak jeg rødvin i store mængder, røg hemmelige cigaretter og ævlede løs i timevis. Uden at holde igen og tænke på at jeg skulle tidligt op, som jeg normalt ville gøre. Normalt ville jeg ikke tillade mig selv, at give slip og nyde. Men jeg grinede, ja faktisk til jeg fik mavekramper. Og som mit moderlige ophav sagde den følgende dag på vores date, så troede hun det var sundt for mig og tiltrængt. Det studsede jeg lidt over, for store mængder rødvin tænker jeg ikke er specielt sund og den medfølgende hovedpine føltes egentlig heller ikke sund. Men det var selvfølgelig ikke det hun mente. Hun mente præcis det jeg godt selv ved. At nogle gange skal jeg give slip. Lægge (ligge?!) noget af ansvaret fra mig og styre mine kontrolfreak egenskaber.

Men det er svært og jeg skal lære at finde en balance i tingene. En sund balance, hvor der måde er plads til kontrol og til at hælde rødvin i hovedet. Jeg skal simpelthen lære mig selv at give slip og nyde uden at det går over gevind. Ikke at jeg tænker at den lokale bodega skal være mit nye tilholdssted, for det gælder i alle henseender i mit liv. Jeg er virkelig dårlig til at finde balance.

F.eks. med min træning. Jeg har trænet løs siden midten af juli og pludselig den seneste uge har jeg ikke løftet det der ligner en finger. Fra stram træning til ingenting. Der er ligesom ikke en midtvej i min ordbog. Heldigvis skrev WP (som er hende der har lavet mine online programmer) til mig efter nye billeder af udviklingen på min krop. Det gav mig lige skubbet til at komme i gang igen. Heldigvis skriver jeg, fordi jeg faktisk synes træning er en super god form for terapi, når der er kaos på øverste. Plus at det er altså er ret fedt at se hvordan mormaven og min flade røv udvikler sig i en positiv retning. Hvis i er i tvivl er det de ældste billeder til venstre 😛

image

Jeg ved ikke helt hvordan jeg griber det an med at lære at finde balance i tingene, men det første skridt må være, at jeg selv er opmærksom på at der skal ske noget.

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det her, det var lige hvad jeg trængte til..