NannaPretzmann.dk
Alene weekender med børnene plus en hverdagskjole til spotpris

Når maven gør ondt af savn

Jeg afleverede pigerne hos deres far i onsdags. Nu hvor kalenderen viser fredag savner jeg dem så meget, at jeg får fysisk ondt i maven og det føles så uudholdeligt, at jeg har svært ved at slippe det. Hver en fiber i min krop bider og føler savn. Det er så skide svært at undvære og savne. Ikke at være den der krammer og kysser godnat. Det skær i hjertet og får mig til at genoverveje hele situationen. For det er jo sådan her det skal være fremover. At vi alle vil savne og undvære. Lortemor beskriver hendes søn og hans dagligdagssavn så fint HER sammen med en lille ting familien har lært ham. Nemlig at når man savner, så har man stadig personen lige inde i hjertet. Hvor er det bare godt, i børnehøjde og håndgribeligt.

Jeg kan sagtens se mig selv bruge samme vending ved mine piger. For de savner og det er svært. Det er man slet ikke i tvivl om hos de to store, som kan sætte ord på sine følelser. Og selvfølgelig gør de det. Det er kun naturligt. Men det er hårdt og trækker tænder ud, for det er jo et meget godt billede på hvordan vores familie liv er lige nu og vil være fremover. Vi undvære og savne og prøver at finde hoved og hale i hele vores nye hverdag. Og det hele er langt hårdere og sværere end jeg nogensinde havde forestille mig. Jeg får lyst til at fortryde, at tage det hele tilbage, slette tavlen, så mine børn og jeg ikke skal savne mere. Men, for sådan et er der. Et stort et. Det ville være af alle de forkerte grunde. For dybt inde i hjertet har jeg ikke længere lyst til at forsøge at reparere noget. Den gnist eksistere ikke mere. Jeg har ikke lyst til at være os to. Jeg har brug for at være mig og at finde ud af hvem Nanna egentlig er. Mit hjerte vil bare heller ikke savne, for det gør ondt. Men jeg tror og håber på at det bliver bedre?! Det skal bare blive bedre.. Ikk’?

image

Image HTML map generator
   

6 kommentarer

  • Far

    Det er let at sige tiden læger alle sår. .. for det gør den måske? Ikke.. et er sikkert, du kommer over det og finder ud af at livet går videre når og slet ikke er så slemt enda 🙂 du har viljen og rygraden til også at klare denne skuffelse ved jeg.. jeg kender dig jo som far og den der måtte igennem det samme. . Elsker dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Søde dig. Åh hvor jeg dog kender det. Har selv ligget i fosterstilling og grædt og grædt af savn efter mine unger. Og haft de præcis samme tanker. Jeg kan dog også fortælle, at det bliver bedre med tiden. At man rent faktisk lærer at sætte pris på den tid man har alene. Men lige nu er det fandeme bare hårdt og det er ok at være ked. Sender dig de bedste ønsker for fremtiden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille. Mor-P.dk

    Av og øv 🙁
    Kan du FaceTime dine unger? Måske det kan lette lidt?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alene weekender med børnene plus en hverdagskjole til spotpris