NannaPretzmann.dk
Hindbærkage på mandelbund med mascarpone creme

Noget om ensomhed

Det er en smule spøjst. Nogle dage glæder jeg mig ærlig talt til klokken slår sengetid for mini udgaverne af mig. Tanken om at smide sig på sofaen, æde en plads chokolade, se en film og nyde roen er nærmest drømmeagtig. Når banditterne så er rullet godt ind i dynerne og søvnen sniger sig ind på dem, så går der cirka 5 minutter før jeg får lyst til at vække dem.

Jeg har jo aldrig lagt skjul på at jeg nyder mit eget selskab, men jeg skal da også ærligt erkende, at jeg i skrivende stund er pænt træt af netop det bekendtskab. Det føles ensomt, selvom jeg har min gamle kammersjuk liggende i mit skød. Men i og med han er firbenet, så tæller han altså ikke helt. Men godt selskab har han nu altid været den lille røver.

Faktisk synes jeg at det er en smule pinligt at indrømme, at jeg føler mig ensom. Men det gør jeg! Jeg er ikke helt klar over hvorfor jeg flover mig lidt over det faktum. Måske er jeg nervøs, ja ligefrem bange for at blive dømt. Som en mærkelig starut. Sådan en uden en helt masse venner og kæmpe omgangskreds. Men jeg er ikke en med tonsvis af venner og jeg er sådan en som er virkelig dårlig til at tage kontakt til dem der er. På en eller anden måde føler jeg mig så sårbar lige nu, at jeg ikke helt føler mig klar til at være i den virkelige verden, hvor emnet naturligvis på et tidspunkt ville falde på min skilsmisse. Jeg er ikke god til at vise mine følelser og jeg kan ikke udstå, når jeg ikke kan styre dem i andres selskab. Men når man har det sådan, som jeg, så spænder det ligesom også ben for selve konceptet bag venskab. Jeg har bare så utrolig svært ved at lukke noget ind og vigtigtst af alt. At lade dem blive der.

Jeg havde en hjerte ven og det er ensomt at have mistet ham!

image

   

8 kommentarer

  • Jannie

    Tak. Bare tak, for at du så fint beskriver hvordan jeg har det lige nu. Jeg hader du har det sådan, men samtidigt giver en mærkelig ro i kroppen at vide jeg ikke er den eneste.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Pyha. Har aldrig svaret nogen blogger før- ever. Men jeg føler virkelig med dig. Jeg har en mand…i hvert fald endnu. Men han er væk med sit arbejde hele tiden. Jeg er, som dig, så sjældent et fænomen som en hjemmegående. Og de tanker du lufter her…… De rammer mig. Jeg kan gå hele dagen og glæde mig og forberede mig på en fantastisk tid med mine små, glæde mig helt vildt til de skal sove mens vores kvalitetstid står på og så tide og have lyst til at vække, så snart de sover. Ved ikke hvorfor egentlig, jeg fik så stor trang til at besvare dig indlæg. Måske bare sige, du er ikke alene, vi er flere, der har ofret meget. Og du er sej.. Sejere end mig. Du har turdet tage skridtet med manden. Det er modigt og et super sejt forbillede for dine piger. Det var nok rodet, men vigtigt for mig at komme ud med. Så hold hovedet højt. Det fortjener du👏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia

    Du er bestemt ikke alene. Langt fra. Jeg har et godt netværk og mange tætte kontakter, men… jeg er også solomor til en lille fyr på 2.5 år, og når han sover så er det voksentid i ensom majestæt og ensomheden rammer. For andre har travlt med deres om aftenen. Rydde op, kramme med kæresten, gå til italiensk, whatever. Men jeg sidder vagt over min lille søns drømme og kan kun opsøge via telefonen, og svarer folk ikke, så kan ensomheden mærkes, når man i flere år har levet sammen med et menneske man kendte så godt, at det føltes som at være sammen med sig selv i forståelse og samhørighed. Den er svær at vænne sig fra, og jeg har ikke de vises sten. Bare vid, at du ikke er alene herude.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna

    Vi er også fornyligt flyttet fra hinanden(imens jeg var gravid), og med et ammebarn på knap 4 måneder og en lille fyr på snart 3, er det sjældent muligt at tage noget steder om aftenen. Jeg føler mig i den grad ensom, da alle mine veninder selv har små børn, og så synes jeg sgu det er lidt flovt at være enlig mor til et så lille barn. Og at se gud og hver mand have kærester, mænd, hus, stationcar, jobs Osv. Mit liv ser ligesom bare slet ikke ud som jeg drømte om. Og det i sig selv føles skamfuldt og ensomt 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hindbærkage på mandelbund med mascarpone creme