NannaPretzmann.dk
Når man ikke har råd til at holde jul

Skilsmisse #8 Dele jul

 

img_2207

Efterhånden har jeg udgivet en del indlæg i min lille føjleton om skilsmisse. Ekstra mange her i december og jeg tænker det er fordi julen er hjerternes fest og det er en ekstra hård og følsom måned, når ens hjerte er knust sammen med drømmene om ens familie. Jeg synes det har trukket tænder ud samtidig med at der også har været mange lykkelige stunder med mine børn. De banditter kan altid hive et smil frem på mine læber og min hjerte svømmer over af kærlighed til de små væsner. Den fineste og mest overvældende kærlighed der findes må være den til ens børn.

Jeg har haft det rigtig svært, når snakken har faldt på juleaften. Det fordi jeg ikke skulle være sammen med mine børn. Det var ikke min jul og pludselig skal højtider deles. Den seneste uge inden jul slog mit hjerte simpelthen knuder, jeg kunne slet ikke være i min krop eller holde tanken ud. Derfor valgte jeg at lytte til min mavefornemmelse, ændre planer i sidste øjeblik (undskyld!), bide i det sure æble og tage hen til min x-svigerfamilie. Lidt et følsomt emne, da jeg ikke altid føler de har været helt pæn i kanterne overfor mig. Der har været meget skuffelse og vrede i min mave over dem og deres handlinger, men jeg valgte at forsøge at lægge det på hylden. At sætte et mentalt kryds og starte på en frisk. Og heldigvis var det enormt vellykket, hyggeligt og skønt at være med mit trekløver. De var iøvrigt henrykte over at vi alle var samlet. Og helt ærligt boblede jeg lidt af lykke indvendigt. At kunne følge deres glæde og forventning til dørs og være en del af det betyder alt for mig.

Sigga var og er hårdt ramt at skoldkopper og var sidst på aftenen meget ked af det på den højlydte skrigende måde. Efter de store var trygt puttet og snorkboblede puttede hendes far og jeg hende sammen i dobbeltsengen. Hun lå midt imellem os, fik lige nøjagtig den tryghed hun havde brug for, for at falde til ro og for første gang i evigheder følte jeg, at vi var et team. Sådan et som kan klare ærterne sammen. Som kan samarbejde og gøre det bedste for børnene. Det gjorde mig glad helt ind i maven og jeg håber inderligt at det varer ved!

I morges stak jeg atter snuden hjemad og overlod trekløveret til ekstra julehygge med deres far og hans familie. I skrivende stund sluger jeg Karen Volf honningsnitter og overvejer om Netflix ikke er helt på sin plads. Nok er jeg i eget selskab, men for første gang længe føler jeg mig ikke spor alene og det sparker røv på den gode måde!

 

 

 

   

6 kommentarer

  • Hvor er i nogle seje forældre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanna

    Sikke et dejligt indlæg, vi har også holdt vores første jul som skilsmisse familie. Og her var far med hos min familie, hvilket var rart for både ungerne og jeg. Jeg håber virkelig at han også føler det var en ok aften.

    Men det er bare enormt forkert, at skulle undvære hele meningen med livet på de særlige dage.

    Jeg håber du kommer til at nyde juledagene og at du må komme rigtig godt ind i det nye år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg håber det var starten på et godt samarbejde for jer og i fremadrettet ikke skal undvære! Det er nemlig ikkke til at holde ud <3
      Godt nytår <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Rigtig glædelig jul. Kan slet ikke forestille mig at skulle undvære mine børn, hatten af for dig og måden du taklede det på. Lyder til det er lagt de første sten til at komme videre på, sammen om børnene. Rigtig godt nytår ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man ikke har råd til at holde jul