Har jeg haft en god weekend? – Nanna Pretzmann
Skilsmisse #12 Der var engang..

Har jeg haft en god weekend?

img_3946Jeg kom hjem i går aftes. Lige tidsnok til at kramme og mysse mine tre guldklumper godnat. De havde savnet mig og jeg dem. Meget. Men jeg har også nydt tiden uden dem. Nydt at kunne basale ting, som at gå på toilet i fred og tage lange varme bade. Uden tilskuere eller skænderier undervejs. At spise en bid mad, som faktisk flere gange var gourmet (mums!!), uden rykken i ærmerne og krav til behov, som absolut ikke kan udsættes et sekund. Det føles befriende at kunne nyde, at udforske den del af mig, som ikke er mor og altså stadig har brug for både inputs og frihed. Det er som altid en balancegang, men efterhånden er jeg blevet bedre til at ligge den dårlige samvittighed fra mig og blot nyde nuet.

Jeg har nydt at bruge tid med min far. Det er ikke så ofte vi ses, så jeg nyder det ekstra, når vi gør. Vi har besøgt hans galleri og restaurant og ellers vadet gaderne tynde i Vilnius. Bare nydt weekenden og tiden sammen.

Men på en eller anden måde har jeg ramt en mur. De seneste 8-9 måneder har været så hårde og trukket tænder ud på så mange niveauer og det føles som om trætheden først har indhentet mig nu. Jeg tænker jeg har kørt på dampene og reserverne så længe og ignoreret alle min krops signaler, fordi jeg gerne ville gøre alt til UG for børnene. Få alt til at fungere bedst muligt. Men nu er læsset altså ved at vælte. Jeg er så forbandet træt. Jeg føler mig enormt svigtet og ladt i stikken. Som den der har trukket læsset alene alt for længe. Følelser jeg har enormt svært ved at slippe. For slippe dem skal jeg. De gavner mig ikke overhovedet og gør mig blot til en bitter kælling! En version af mig, som ikke er specielt attraktiv! Jeg er følelsesmæssigt udmattet. Som jeg har nævnt ved jeg, at der skal forandring til. Men det er selvfølgelig en løbende proces. Udmattelsen og den følelsesmæssige fortabthed forsvinder ikke med et trylleslag. Det kommer til at tage tid. Men jeg arbejder på det hver eneste dag. Dem der siger en skilsmisse er den lette udvej må gerne bide sig i tungen næste gang. Det er fucking ikke let. Ikke en eneste ting i den her proces har været eller er let.

 

 

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skilsmisse #12 Der var engang..