NannaPretzmann.dk
Fortidens spøgelser

Det sure med det søde, lækker kage og Opinionsland

tempimageforsaveimg_5868

tempimageforsave

Halløj – jeg er stadig i live, omend både blog og IG har udgydet rungende tavshed de seneste dage. Der ligger ikke noget usædvanligt spændene eller dramatisk bag. Vi har såmænd bare malet hus. Udvendigt. I 4 dage, før vi endeligt var færdige igår. Og behøver jeg at sige, at jeg er radbrækket?! Fysisk arbejde er ikke det jeg gør mig allermest i og det kan min krop i særdeleshed godt mærke i skrivende stund. Skridtene føles enormt tunge, armene slæber efter mig, jeg har ondt i muskler og steder jeg ikke anede eksisterede og så er jeg træt med træt på. På den sunde måde må det være.  Når vi kommer til aftens tid, hvor ungerne er bespiste, badet og puttet vælter jeg om, ser lidt tv og så snorkbobler jeg ellers.

Idag har vi dog taget en, velfortjent synes jeg, pause. Vi har spist meget lækker brunch inde i byen, x’en og jeg. Ungerne var afsted i bh og vuggestue for første gang i en lille uge og så greb vi altså chancen, tog hinanden under armen og nød et par timer i hinandens selskab inden vi hentede ungerne tidligt. Det var skønt!

Der blev også tid til at smække en kage sammen med jordbærrabarber fra haven og i skrivende stund sidder jeg med de sørgelige rester, som altså slet ikke smager sørgelige, men faktisk ret skønt og sommerlige. Også selv om det regner. Og ja man kan sagtens spise kage til morgenmad – bare børnene ikke ser det naturligvis. Jeg er ret dobbeltmoralsk, når det kommer dertil 😛 Jeg smider forresten lige opskriften nederst i indlægget, for man kan selvfølgelig ikke vifte med lækre kage billeder uden at dele opskrift. Det ville jo være tarveligt 😉

Min aften igår brugte jeg i selskab med min computer og et stykke kage, istedet for gryntende på sofaen.

tempimageforsave Okay, det er muligt, at jeg lige nåede en powernap på et kvarters tid, men hvem tæller 😛 I hvert fald fik jeg tændt op i computeren, for første gang i mindst en uge. Jeg havde nemlig hørt lidt om Opinionsland, og muligheden for at tjene en ekstra skilling og det ville jeg gerne læse lidt mere om. Muligheden for at tjene lidt hist og pist falder nærmest altid i god jord herhjemme. Jeg har jo valgt at prioritere familielivet over karriere og indtjening i det omfang det lader sig gøre. Det lader sig selvfølgelig bedre gøre, hvis man er vågen og observant på hvor man kan spare og hvor man kan tjene en ekstra skilling.

tempimageforsave

Derfor meldte jeg mig ind og derfor tænker jeg også, at det kunne være relevant for andre af jer, at læse lidt op på Opinionsland. Det er selvfølgelig ganske gratis at melde sig ind og et site, hvor der er mulighed for at svare på spørgeskemaer og dermed optjene points, som kan veksles til kontanter, som udbetales via PayPal, eller gaver fra shops, som Zalando, Ikea eller Jysk (se hele udvalget HER). Du kan også vælge at donere din fortjeneste væk. Pointen med spørgeskemaerne, man udfylder, er at virksomhederne bag brandsene gerne vil være endnu bedre. De vil høre forbrugernes mening og det betaler de altså gerne for, når vi udfylder spørgeskemaer for dem. Vi er jo naturligvis også eksperterne, os forbrugere, og dem de skal leve af. Og her har vi mulighed for at dele vores behov og få indflydelse.

Når man starter med at deltage i undersøgelserne, så er man automatisk med i en lodtrækning om en præmie på 30.000 kr. Og der trækkes en vinder hvert kvartal, altså hver 4 måned! Den gad jeg gerne vinde. Måske jeg lige skal skynde mig at nævne, at man skal være 18 år, for at signe op.

Og så er det vist på tide jeg får delt den opskrift jeg teasede med øverst oppe i indlægget her. Egentligt er det blot en anden version af min hindbærdrøm. Sådan er det så let at variere, når først man har grundopskriften.

Opskrift på Sommerdrøm på mandelbund

Mandelbund

4 æggehvider

150 gram mandler

3 dl rørsukker

 

Rabarberskum

150 gram rabarber

1 dl rørsukker

Kornene fra en vaniljestang

1/4 L fløde

 

Pynt

250 gram jordbær

Revet hvid chokolade

 

Step 1: mandelbund

Tænd ovenen på 175 grader (ikke varmluft).

Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukker lidt efter lidt. Mandlerne skal laves til mandelmel. Jeg bruger min minihakker til at kører det rimeligt fint. Kom massen i en springform. Jeg brugte en med diameter på 20 centimeter.

Bages i cirka 30 minutter.

Lad køle.

Step 2: hindbærskum

Skær rabarberne ud i cirka 2 cm tykke stykker og kom dem på en bagepapirsbeklædt bageplade. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen. Rør det ud/sammen med rørsukkeret. Drys det over rabarberne og bag i cirka 30 minutter. Eventuelt i bunden af ovnen, når du bager mandelbunden.

Rør sammen og lad det køle af.

Pisk fløden til flødeskum og rør tilsidst rabarberkompotten i.

Step 3: saml kagen

Når bunden er afkølet fordeles rabarberskummet ovenpå. Kagen pyntes med friske jordbær og revet hvid chokolade.

Rabarberkage Rabarber kage

I ventetiden, imens du bager kage, kunne du eventuelt prøve Opinionsland. Det smarte er nemlig at man kan deltage hvor som helst og når som helst. På den måde kan man udnytte ledige stunder hele døgnet, for at tjene lidt ekstra. På togturen, busturen, under toiletbesøg istedet for at hive Suduko frem, når du smider dig på sofaen om aftenen. Pointen er, at du kam deltage, når det passer ind i dit skema.

>> Kom i gang og opret en bruger her << 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fortidens spøgelser