NannaPretzmann.dk
Brunch inspiration: tærter & salater

Bøger jeg gerne vil læse i sommer

img_5918

img_5150

 

Jeg har altid været lidt af en læsehest. Elsket bøger og den verden af fantasier man så let opsluges af. Følelsen af at lære karaktererne at kende lidt efter lidt, at blive opslugt af handlingen, som ofte bliver til lidt af en film i mit hoved. Jeg bygger forestillinger om udseende ret detaljeret. F.eks. var jeg noget overrasket over Nikolaj Lie Kaas som Carl Mørk i filmene baseret på Jussi Adlers bøger om Afdeling Q.

Men det der med at læse er det ikke blevet så meget til siden jeg satte mini mennesker i verden. Jeg kan ikke rigtig samle mig om det om aftenen længere og solstolen på ferien, hvor jeg ellers plejer at sluge bog på bog, står ofte tom, når jeg render efter unger, forhindre drukneulykker og leger.

Men jeg har altså bestemt mig for, at der skal nye boller på suppen. Jeg elsker at læse og jeg vil altså genoptage det. Det giver sådan en dejlig ro i hovedet og jeg kobler fuldstændigt af i min egen verden.

Derfor har jeg fundet 3 bøger jeg gerne vil læse i sommer og faktisk også allerede købt de to. Den tredje står jeg i kø til på biblioteket. Det har jeg gjort siden februar, men siden jeg stadig er nummer 200 og et eller andet har jeg ikke de store forventninger til faktisk, at låne den i år 😛

  1. Papmaché-reglen af Hella Joof. Jeg er helt tosset med hende og hendes visdom. Hun har den skønneste måde at agere og sige vanvittig kloge ord på. Tilføjet et glimt i øjet og en humor de fleste af os kan relatere til. Det er simpelthen på højeste tide, at få læst hendes bog.
  2. Kvinder der elsker for meget af Robin Norwood. Lidt en bog til at arbejde med sig selv, dumme vaner og mønstre. Man bliver aldrig for gammel til at lære og jeg synes det er interessant at dykke ned i handlemønstre. Jeg har købt bogen brugt igennem Saxo, så var der et par hundred kroner at spare.
  3. Kaninjægeren af Lars Kepler er bogen, hvor jeg står i kø, som nummer chok på biblioteket. Jeg vil vanvittigt gerne læse den. Jeg sluger nemlig alt af Kepler. I øvrigt også Jussi Adler og Jo Nesbø. Krimier er min favorit genre..

 

Og har i lige læst en skøn bog i gerne vil anbefale, så del endeligt..

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brunch inspiration: tærter & salater