NannaPretzmann.dk
Fredagskagen: Flødebollelagkage

Sommerferien er bestilt..

image

Jeg har tænk længe over det med sommerferien. Om vi skulle afsted eller ej. Skulle vi satse på den danske sommer ville arte sig og vise sig fra sin allerpæneste side. Gemme ferien til vinterhalvåret, hvor solskin på kroppen bestemt også gør godt. Men den seneste uges konstant regn gjorde udfaldet. Vi skal afsted mod varmere himmelstrøg. D-vitamin depoterne skal fyldes inden kulden igen for alvor returnere sammen med efteråret.

Det bliver ikke lige i industriferien, hvor de stores børnehave ellers er lukket. Holt moly nogle priser. Der begyndte mit visakort at hulke højlydt og mit budget satte lynhurtigt hælene i jorden. Jeg slog koldt vandt i blodet og vi venter til sidst i august istedet, hvor priserne er lidt mere spiselige. Måske er vi så også så heldige både at få dansk sommer og en ferie. De ville jo være skønt. Vi må se. For nu er jeg en smule træt af regn og jeg vil noget så inderligt gerne gå i sommerkjoler og sandaler. Det er jeg bare for stor en frossenpind til 😉

Noget helt andet er, at jeg har overgivet mig til charterrejseri, som jeg ellers ikke ligefrem er svært begejstret for. Jeg ynder jo at sætte rejser sammem selv. Både for at spare penge og for at opleve den mere autentiske side af de lande vi besøger. Jeg elsker at tage på opdagelse, snuse rundt, opstøve lækre madsteder og føle mig rigere på oplevelser. Men med det sagt, så var det bare praktisk og let at kaste sig over charter, da et godt tilbud viste sig. Et jeg ikke selv umiddelbart kunne matche via søgninger på Hotels og Expedia, som jeg ellers plejer at benytte. Og det behøver jo ikke nødvendigvis sætte en stopper for mit nysgerrige sind. All-inclusive, børnepool, vandrutchebane, legeplads og massere af aktiviteter lige i ungernes ånd. Og glade børn giver som bekendt glad mor 😛 Og måske mulighed for at sluge en bog på en solstol. Om ikke andet så får det i hvert fald en chance med charter – det kan jo være jeg bliver forfalden til alt-godt-fra-frituren-buffet og højlydte scene shows 😛 Haha ej, nu sætter jeg det også lidt på spidsen. Jeg tror vi får en fantastisk tur og jeg glæder mig allerede helt ind i maven.

Destinationen bliver egentligt den samme, som sidste år. Grækenland. Blot en anden ø. Rhodos. Jeg har været der tidligere, da jeg var barn, så det er jo efterhånden en del år siden. Jeg aner ikke hvor vi boede henne dengang og jeg husker egentlig også kun ganske få glimt fra rejsen. Blandet andet flyrejsen, vandmelon, strand, pool og is. Ferie fra et barns perspektiv med alle de vigtige ingredienser 🙂

Hotellet ligger på stranden og tæt på by og også ganske nær Rhodos, hvor jeg gerne vil opleve den gamle bydel. Og muligvis en smule shopping 😛 Hvis nogle af jer har været på Rhodos og har tip til det ene eller andet.. restauranter, must-sees, attraktioner, strande, shopping.. så del endeligt. Det ville gøre mig glad 😀

I næste weekend rejser vi en uges tid ned for at besøge i min far, i Litauen. I juli skal jeg jo til Paris med X’en. Sommeren er fyldt med dejlige oplevelser.

 

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredagskagen: Flødebollelagkage