NannaPretzmann.dk
Noget om minder & det der med at flytte sammen.. igen..

I gang med sidste del af min uddannelse & eksamens angst

img_8288

Kan i huske, at jeg for flere måneder siden skrev, at jeg ville tage sidste del af min pædagoguddannelse? Altså de to eksamener jeg reelt mangler, for at kunne kalde mig pædagog. Det er nemlig kun pædagogik og bachelor jeg mangler.

Det viste sig, at det åbenbart ikke skulle være helt så nemt, at komme i gang. Eller jeg kunne i hvert fald ikke starte lige med det samme, som jeg ellers først var blevet fortalt. Men for 14 dage siden havde jeg altså min første dag. Jeg har fået lov at tage uddannelsen på gammel maner. Den er nemlig siden blevet ændret et par gange. Det betyder egentlig bare at jeg gør det solo med hjælp fra en vejleder og altså ikke har decideret undervisning.

Det er en smule underligt, at være tilbage på skolebænken. Jeg kan mærke, at det er længe siden jeg har åbnet en bog med pædagogiske teorier. Men til gengæld er jeg ret sikker på, at jeg i dag ville blive en bedre pædagog end for 6 år siden. Jeg har udviklet mig meget, er modnet og er generelt et helt andet sted i mit liv end dengang. Et bedre sted. Et sted, hvor jeg hviler mere i mig selv og troen på mig vokser hver dag. Jeg er langt mere empatisk og omsorgsfuld. Ikke, at jeg ikke var det før. Men de sider af mig er klart vokset sammen med moderskabet.

En ting, som til gengæld ikke er blevet bedre med alderen er min frygt for eksamener. Jeg får hjertebanken og kvalme bare ved at tænke på det. Engang synes jeg egentlig, at den slags gik ok, men frygten er ligesom bare vokset med alderen. Jeg tror egentlig det har noget at gøre med min frygt for ikke at være god nok. At fejle. Det tossede i det er jo, at jeg ved jeg godt kan. Men min egen usikkerhed spænder ben for mig og gør det enormt svært at præstere. Jeg får hjertebanken, svedige håndflader og en trang til at kaste op vælter ind over mig. Det er enormt ubehageligt og spænder jo egentlig ben for mig, i og med jeg derfor også kryber udenom. Egentlig slet ikke har lyst til at læse noget som kræver en mundtlig eksamen. En skriftlig eksamen tager jeg gerne hver dag. Det rører mig slet ikke. Underligt ikke?! Mon nogen af jer har haft det på samme måde? Og finder der mon en slags hjælp?

Image HTML map generator
   

6 kommentarer

  • Stine

    Hej Nanna kender det alt for godt. Blev færdig sidste januar som sygeplejerske og var også død nervøs for at forsvare min bachelor. Jeg gik til min læge et par uger før og bad om en betablokker ( medicin ) Den nedsætter din hjertefrekvens hvilket gør at man ikke føler den der voldsomme hjertebanken. Det giver en ro uden at man bliver “dopet “😀 Det hjalp på mig. Held og lykke med det hele 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa Stine 🙂 Det er rart at vide, at man ikke er alene, selvom at man selvfølgelig ikke ønsker det for andre.. dem har jeg aldrig hørt om. Tak for tip 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hejsa
    Nej, du er bestemt ikke alene. Da jeg læste til pædagog, da havde jeg nøjagtig samme problem. Jeg gik til lægen og fik nogle pille, som “holdt hjertet i ro”. Jeg kan ikke huske navnet på den mere. Men de hjalp mig så meget, var stadigvæk nervøs, men på en mere rolig/naturlig måde (hvis dette giver mening 😊)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina christensen

    Hej Nanna. Da jeg skulle til køreprøve fik jeg nogle piller af min læge. Men samtidig fik jeg også en lille bitte akupunkturnål i øret. Ved ikk hva for DN af delene der virkede. Men det virkede i hvert fald for jeg bestod. (Havde dumpet en gang før, netop pga nervøsitet) min kørelærer sagde at han kunne mærke på mig at jeg ville bestå og han fin jo ret 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hejsa Katharina,
      Smart med nålen. Har faktisk kun prøvet akupunktur i forbindelse med fødsel, men måske det skal have en chance igen. Og måske den pille flere nævner er en god mulighed. Egentlig er jeg ikke så meget for piller, men ærlig talt vil jeg jo også gerne bestå uden at få et hjertetilfælde 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om minder & det der med at flytte sammen.. igen..