NannaPretzmann.dk
Skilsmisse #17 Når der er larmende stille

Hov der faldt jeg vist af radaren.. igen..

tempimageforsave

Godformiddag de damer. Så lykkedes det mig endnu en gang, at falde af radaren. Jeg har utrolig svært ved at holde en struktur med at udgive noget hver dag, selvom jeg egentlig gerne ville. Men egentlig passer det nok meget godt til min natur, det med lige at falde af radaren engang imellem. Eller måske nærmere sådan på ugentlig basis. Sådan er jeg vist bare og i de perioder har jeg faktisk ikke den store lyst til hverken at skrive eller dele noget på f.eks. IG. Så i stedet for at banke mig selv i hovedet med, at jeg skal blive bedre, så har jeg bestemt mig for, at lade være. Jeg skriver, når jeg har lyst. Lysten kan jeg ikke forceres og i øvrigt kommer der slet ikke noget godt ud af, at forsøge at fremtvinge den. Sådan forsvinder den gerne helt.

I skrivende stund sidder jeg på biblioteket. Derhjemme er der malere i gang i kælderen. Vandskaden skal udbedres. Og når det kommer til den slags er jeg nok en smule autistisk anlagt. Jeg kan simpelthen ikke samle mig, selv ved den mindste forstyrrelse eller bare ved tanken om, at der er håndværkere i gang. Tidligere på ugen var det kloak manden og snart kommer tømren også. Så nu gemmer jeg mig altså på biblioteket – her er så dejligt stille. Bortset fra mig der klamper løs på det ældgamle tastatur. Jeg er vist lidt en sær snegle med den slags, men det er nu engang sådan landet ligger og så er det jo godt at biblioteket ligger et stenkast fra vores hjem. Her tror jeg, at jeg skal være meget bedre til at foretrække hen, kan jeg mærke.

I morgen skal min pædagogiske opgave afleveres, men jeg har været på forkant og afleverede allerede i mandags. I næste uge venter eksamen og jeg er død spændt. Eller faktisk bare dødsangst. Jeg får simpelthen hjertebanken, bare af at tænke på den nu. Jeg tænker, at forsøge at booke en omgang body sds. Måske kan det få mig til at løsne op. Tak for de fine råd i den retning forresten. Jeg kunne forstå flere af jer har det på samme måde. Og at en pille fra lægen hjælper. I første omgang vil jeg dog gerne arbejde med selve problemet og komme ind til kernen. Jeg er nemlig sikker på, at det er en angst jeg kan blive langt bedre til at kontrollere, i stedet for at bedøve. Nu må vi se. Det kan være, at jeg æder mine ord i mig igen på fredag, hvis jeg dumper med et brag 😉 Men kryds gerne fingre for mig fredag formiddag. Indtil da, vil jeg have læst en hel masse. Således, at jeg føler mig helt forberedt. Forhåbentlig kan det også hjælpe lidt på nerverne.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skilsmisse #17 Når der er larmende stille