Opskrift på sunde & sprøde hjemmebagte knækbrød

Hvordan turde du, at give det en chance mere?

Er også et spørgsmål, som jeg ofte får. Svaret er simpelt og alligevel slet ikke. Men fordi jeg ganske enkelt ikke kunne lade være. Fordi det føltes, som det mest forfærdelige i hele verden, at være et sekund mere uden ham. Fordi han er min anden halvdel. Min bedste ven. Fordi han forstår mig allerbedst i hele verden og samtidig slet ikke forstår en dyt af mig. Fordi han får mig til at grine, elske og græde. Alt i en pærevælling. Han driver mig til vanvid. Vi er sjældent enige om noget som helst. Vi kan skændes så det brager, men når alt kommer til alt, så er vi enige om det faktum, at vi ikke vil undvære hinanden igen, for noget i verden. Det vi har sammen er unikt og vi har et bånd, som binder os sammen. Vi mødtes start tyverne og har været samme 1/3 af vores liv. På den måde bliver man nærmest en del af hinandens dna. Det lyder måske fjollet, men jeg føler, at han er en del af mig. At han fuldender mig.

Han får mig til at føle mig smuk. Han har givet mig tre fantastiske børn. Hver morgen sender han den sødeste godmorgen besked. Han holder min hånd. Han ved hvordan jeg har det, uden at jeg overhovedet behøves åbne munden.

Jeg ved at jeg kan være alene, at jeg kan gøre tingene selv. At jeg kan klare mig uden ham. Nu ved jeg bare også at jeg ikke har lyst til det. På den måde tror jeg vores pause har været sund. Perspektiv er nok aldrig tosset. Men selvfølgelig ville jeg ønske at vi ikke havde såret hinanden så dybt, at det ikke havde gået ud over børnene. Der er og var en del ting, som jeg gerne ville have været foruden. Men jeg tror vi er stærkere nu, end nogensinde og den del prøver jeg at fokusere på. At vi har lært af vores fejl og at vi er bedre varianter af os selv og stærkere end nogensinde.

e330eb70-3fab-4e8d-89fc-76d2779dde39

   

6 kommentarer

  • Det er ingen skam, at tage en tænke pause – tænker netop som du siger, at det skaber et perspektiv på hvad der egentlig er vigtigt, og hvad der er bagateller, man måske har stirret sig blind på, i det store billede (: Jeg synes I er så heldige, at I greb chancen og turde prøve en gang til.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Står i samme situation som dig, blot har vi valgt indtil videre og blive boende hver for sig. Kan se mig selv i mange af de ting som du skriver, og det passer helt perfekt på vores forhold. Vi både elsker og “hader” hinanden. Self hader vi ikke hinanden, men sommtider er nok nok, og så kan vi hver især tage hjem til os selv. Jeg elsker at jeg kan være mig selv og bestemme hvad jeg vil og hvornår jeg gør det. Og så glæder jeg mig til vi skal ses igen og være sammen og nyde vores lille famile på 6❤️
    Nyder at læse om jer og jeres valg, og kan så føle at jeg eller os ikke er de eneste der har gjort som os 🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kan sagtens sætte mig ind i kærligheds/had følelsen. Den beskriver ret godt hvordan vi kan ha’ det 🙈 Jeg synes det er skønt i kan få det til at fungere på den måde <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det fine er jo netop, at du ved, at du kan helt selv. At du er uafhængig.
    Derved bliver dit valg et bevidst til- eller fravalg, og ikke noget du bliver i, fordi du ikke kan andet. Stærkt gået!
    Ps! Overlevede du eksamen??

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opskrift på sunde & sprøde hjemmebagte knækbrød