De skulle jo ikke snydes.. fastelavns kostumer & rabatkode til dig

Hvad er så din plan, efter endt uddannelse?

d5641e07-2da1-4939-aabd-ac3af0ded61c

Jeg er blevet spurgt lidt til, hvad jeg så skal nu. Altså ment i den forstand, at jeg nu er færdiguddannet pædagog. Og svaret i den retning er egentligt ganske simpelt. Jeg har nemlig ikke tænkt mig at søge et pædagogisk job. I hvert fald ikke lige nu. Det kommer måske på et senere tidspunkt.

For nu er planen egentlig stadig, at jeg er den der arbejder mindst og bruger mest tid med ungerne. Giver dem korte dage og står for langt de fleste praktiske ting. Sådan som jeg godt kan li’ det. Jeg er ikke et ambitiøst menneske, når det kommer til karriere. Faktisk langt fra. Familieliv er langt vigtigere for mig og her, hvor jeg allerhelst har størst fokus og jeg nyder at vi er i stand til at prioritere det.

Men med det sagt, så er der alligevel lidt nyt under solen. Lidt i tråd med bloggen her laver jeg også lidt social media marketing for en webshop og i den forbindelse har jeg aftalt med mit faderlige ophav at hjælpe ham med i gang med den slags. Han ejer blandt andet en restaurant i Vilnius og flere er på trapperne. Facebook, Instagram osv er ikke noget han bruger specielt eller har det store kendskab til, så der kan jeg komme med lidt nyt til bordet. Han har længe ønsket, at hans selskab kunne være mere familie orienteret. I den forstand, at jeg og mine søskende deltager med de forskellige kompetencer vi nu hver især har. Jeg har nok hængt en del i bremsen ret længe, men jeg føler et begyndende overskud i takt med at ungerne bliver større og større.

Indtil videre er aftalen, at jeg kommer på besøg i Vilnius, hos ham, et par dage hver måned og så tager vi den derfra. Egentlig er det ret spændene og jo altså også uden for mit felt med en restaurant.

Jeg tænker en del på at læse lidt videre, men mere i retning af kommunikation og sociale medier. Indtil videre bliver det dog ved tanken. Jeg skal lige lande i den nye tilværelse og afgøre hvad mit overskud er, inden jeg kommer mere på tallerknen. Jeg har nemlig tidligere været god til at påtage mig alt for meget og ende med at være en totalt stresset version af mig selv. Det er hverken kønt eller sjovt for nogen involverede. Og til sommer starter de store i skole. Det bliver jo en anderledes og langt mere struktureret tilværelse for os, hvor så mange fridage ikke på samme måde er muligt. Så jeg vil gerne suge så meget tid og frihed med dem til mig som muligt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De skulle jo ikke snydes.. fastelavns kostumer & rabatkode til dig