Den gule kjole..

En sludder for en sladder

b591dfc6-0862-4ed6-87c2-8de5df3ca05a

Det bliver efterhånden sjældnere og sjældnere, at jeg tjekker ind og giver en lille update. Sandheden er, som sædvanlig, at når jeg tumbler lidt med tingene, så bliver det svært for mig at skrive. Det behøver skam slet ikke være på den negative måde, at jeg tumler før det sker. Men det, at jeg ikke er klar til at dele alt endnu, sætter lidt en stopper for mit tramperi i tastaturet. Og nu kom jeg med det samme til at lyde som en værre narrefisse. Men sådan må det være for nu.

Som jeg ad flere omgange har givet udtryk for, så taler vi meget om hvordan vi ønsker at forme fremtiden, altså vores egen. Hvad vi ønsker os, hvad der er muligt. Både praktisk og økonomisk. Og det fylder meget hos os begge, for vi er klar til forandring. Klar til nye oplevelser og eventyr. Klar til at gøre tingene på vores egen måde. Eller måske rettere at prøve det af og se om det kan bære eller det brister. For sådan er det jo. Ikke alle ideer er lige gode, men faktum er, at nogle skal afprøves før man, vi, finder ud af det.

Men egentlig synes jeg også tiden flyver forfærdentligt hurtigt afsted. Jeg kan slet ikke følge med faktisk. D 7 juni fylder de store 6 år. 6 år!! Jeg forstår slet ikke hvor tiden forsvinder hen og hvornår mine små trunter pludselig blev så store for næsen af mig, uden jeg nærmest opdagede det. Men de er blevet store. Store, selvstændige, kærlige og med massere af mod på livet. Jeg er vanvittigt stolte af dem begge. Af alle tre, for den sags skyld. Hvis jeg må være så fri, så synes jeg dæleme vi har gjort et godt arbejde der. Med at opdrage 3 små individer. Bevares de kan skam også være nogle møgunger, som driver mig til vanvid. Men i det store og hele går det hele skide godt. Og det sætter jeg pris på.

I det hele taget føler jeg mig lettere og gladere end jeg har gjort længe. Jeg er blevet langt bedre til at lytte til mig selv. Til at stå ved hvem jeg er og til at give slip og ikke give et fuck. Altså ikke i den forstand, at jeg er ligeglad med andre mennesker. Men i den forstand, at jeg vægter hvornår jeg kan bruge andres holdning (opførsel, drama, venskab osv) til noget og hvornår jeg ikke kan. Når jeg ikke kan, så gider jeg ikke føle mig ramt eller bruge energi på det. Det er ganske enkelt spild af tid, drænende og enormt energislugende. Den slags gider jeg ganske enkelt ikke mere. Det er spild af godt liv. Slut med kasser. Slut med skal, bør og skulle. Det er en ny begyndelse og den starter indeni mig.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den gule kjole..